Annonce
Helsingør

Rollinger og oldinger bliver besøgsvenner: Det er helt magisk

Børnene fra Skovbørnehaven Livet var på besøg på Plejehjemmet Else Mariehjemmet. Foto: Joan Andersen
Børnehavebørnene måtte blive udenfor på deres første besøg hos de ældre på Else Mariehjemmet. Corona satte en stopper for planerne, men alene synet af liv og glade dage skaber livskvalitet på plejehjemmet.

HUMLEBÆK: De ældre sidder godt beskyttet indenfor og nyder lyden og synet af 26 glade børnehavebørn, der leger i deres park lige udenfor vinduerne. Skovbørnehave Livet er de nye besøgsvenner hos Plejehjemmet Else Mariehjemmet.

- Bare det at kigge på børnene vækker rigtig mange minder, selv i meget demente hjerner, siger Mai Lund Kirkegaard, forstander for Else Mariehjemmet.

- På Øresundshjemmet oplevede de en fantastisk glæde bare ved at pille stakittet ned og opleve livet udenfor, hvor der er skole og daginstitution, stemmer bestyrelsesmedlem Søren Spies i.

Annonce

Er meget forsigtige

Børnene vil komme på besøg en gang om måneden. Første gang var tirsdag, hvor parken omkring plejehjemmet summede af liv.

- De ældre er ikke så meget med endnu, men de følger med fra vinduerne. Lige nu er det for koldt for beboerne at være ude, og så er det selvfølgelig også på grund af corona. Vi er meget, meget forsigtige. Vi har 7-9-13 ikke haft corona-smitte indenfor på hjemmet, fortæller forstanderen.

Else Mariehjemmet opfordrer til coronapas, og personalet bliver testet en gang om ugen, hvis de er vaccineret, to gange, hvis de ikke er vaccineret, ligesom de passer på i privatlivet, holder afstand og gør ekstra rent.

Corona eller ej, meldingen inden fra huset var positive.

- Vi er vældige populære derinde, siger Kira Krøis Ursem, der er medejer af Skovbørnehaven Livet.

Måske kan vi holde Sankt Hans sammen. Vi har allerede talt om at få flere legeredskaber i parken

Mai Lund Kirkegaard, forstander for Else Mariehjemmet

Hun har talt med en af de pårørende, som var ude og hilse på.

- Og børnene synes, det er dejligt med lidt andet, end de er vant til at se, fortæller Nina Farbmacher, den anden ejer af skovbørnehaven.

- Det handler om det gode samspil mellem børn og ældre. Det giver så god mening for os alle. Vi skaber venskaber på kryds og tværs, siger hun.

Annonce

Mere sammen

På sigt er det planen at børnene og de ældre skal spille og synge sammen, lave kastanjedyr og tage på udflugter.

- Vi knytter relationer mellem generationer, siger Mai Lund Kirkegaard.

- Måske kan vi holde Sankt Hans sammen. Vi har allerede talt om at få flere legeredskaber i parken, siger hun.

Børnene spiller basketball med en pædagog. Foto: Joan Andersen

Lige nu er der en basketkurv, som har den perfekte højde til både børn og kørestolsbrugere.

- Vi er vant til at færdes i skoven. Her er de virkelig kreative og gik i gang med at lege med det samme, fortæller Nina Farbmacher.

For Else Mariehjemmet handler det også om at åbne sig og interagere med lokalsamfundet til glæde for beboerne.

- Under coronanedlukningen var der koncert i parken. De spillede Abba og John Mogensen, og både de ældre og musikerne fik noget ud af det, fortæller Søren Spies, som også er formand for Humlebæk Kunturforsyning.

- Vi vil gerne lave en dag, hvor vi inviterer de lokale herned til en havedag. Vi kunne godt tænke os duftende bede her i parken, siger han.

I dagens anledning bød plejehjemmet på muffins, efter børnene havde spist deres madpakker, og så var der fri leg i parken.

- Det er helt magisk, siger Kira Krøis Ursem.

Flaget var på halvt - det er også en del af livet på Else Mariehjemmet. Foto: Joan Andersen
Annonce
Helsingør For abonnenter

Fra sin altan kan Tommy se parkeringspladsen ved Sundhedscenteret: - Det er det rene kaos

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør

Forældre bekymrede over mulig lukning af skoler og SFO før tid: - Det bliver en svær situation for mange familier, og eleverne er allerede bagud fagligt

Debat For abonnenter

Helsingør Dagblad mener: Sygeplejerskerne er ikke de eneste, der har knoklet under coronapandemien

Helsingør

Industriforeningens formand sukker: - Det her er et skridt i den forkerte retning

Helsingør

Her rammer besparelserne: Daginstitutionerne lukker tidligere – men måske opdager du det ikke

Forsvarsministeriet har overforbrug i milliardklassen

Hornbæk For abonnenter

Se den vilde video: - Jeg har aldrig set brandmænd så store i Øresund

Helsingør

Se billederne: Nissepiger spreder glæde i gågaderne

Helsingør

Gerda har mistet begge sine børn og Annelise har sagt farvel til flere venner: Denne dag er noget helt specielt for dem begge

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Erhverv

Efter Barslund-konkurs: Medarbejder på 57 skrev ansøgning på Facebook

Debat For abonnenter

Helsingør Dagblad mener: Vi er usle, dumme, tarvelige og ubegavede ...

Helsingør

Kystbanen hårdt ramt: - Vi har 60 sygemeldte lokoførere

Annonce