Annonce
Helsingør

Sæson for sælunger på stranden: - Tag kun 'sælfies' på god afstand

I løbet af de seneste dage har et par sælunger ligget på stranden i en bugt tæt ved Kronborg.
De seneste dage har et par sælunger ligget på en strand tæt ved Kronborg. Øresundsakvariet opfordrer strandgæster til at holde sig på god afstand.
Annonce

HELSINGØR: De ser nuttede ud med deres små luffer og bløde pels.

Men det er en dårlig idé at komme for tæt på de små sælunger, der på denne tid af året ses på strande rundt omkring i landet.

De seneste par dage har et par sælunger ligget på stranden i en bugt mellem Kronborg og Helsingør Havn, og flere strandgæster har været forbi med kameralinsen.


Tag kun ‘sælfies’ på afstand og nyd den fantastiske oplevelse, hvis i støder på en sælunge på stranden

Øresundsakvariet


Andreas Kjær, der er naturvejleder på Øresundsakvariet, forklarer, at mødrene lader deres unger ligge på stranden, mens de jager, og indimellem kommer de tilbage for at give dem mælk.

- Hvis man kommer for tæt på sælungerne, kan de blive skræmt væk, og så kan det være svært for mødrene at finde dem, forklarer naturvejlederen.

Bliver svage og afkræftede

- Problemet er, at de ikke tør komme tilbage til det samme spot igen. De er meget afhængige af mælken fra moren, og hvis hun ikke kan finde dem, bliver de svage og afkræftede, siger Andreas Kjær.

Denne sæl var for nogle år siden på besøg ved stranden i Snekkersten. Foto: Lars Johannessen

Det er bestemt heller ikke en god idé at tro, at man lige kan gå over og klappe de små sæler.

- Hvis de føler sig truede, kan de godt finde på at bide, og det kan give nogle ret voldsomme infektioner, siger naturvejlederen.

Så opfordringen fra Øresundsakvariet er klar og tydelig:

- Tag kun ‘sælfies’ på afstand og nyd den fantastiske oplevelse, hvis i støder på en sælunge på stranden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

I coronaens skygge: Sport for de bedste

Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Debat

Debat: Corona-hjælp til kolonister

Annonce