Annonce
Helsingør

Saml svampe og tilbered en vild middag i Klimahaven

Marie Leer Jørgensen glæder sig sammen med de andre der står bag foreningen til at vise, hvad naturen og klimahaven kan bruges til.
Annonce

NATUR:  Den frivillige og lokale forening Klimahave3000 inviterer til en spændende søndag med sankning af svampe i Teglstrup Hegn. Indsamlingen bliver efterfulgt af udendørs madlavning i Klimahaven ved Nordvestskolen. Aktiviteten henvender sig til alle interesserede og også gerne børnefamilier.

- Vi går i skoven og sanker svampe under kyndig guidning af en naturvejleder. Klokken 15 tager vi videre til Klimahaven. Her tilbringer vi resten af eftermiddagen med at høste spændende grøntsager og urter og tilberede de gode råvarer over bål. Den vilde mad nyder vi i fællesskab, fortæller miljøspykolog Marie Leer Jørgensen, som er en af de lokale frivillige, der står bag Klimahave3000.

Annonce

Første gang

Svampe- og middagsarrangementet er det første "ud-af-huset" arrangement, som Klimahave3000 står i spidsen for. Og der er flere på vej. Een af dem foregår i forbindelse med Æblets Dag den 10. oktober.

- Vi vil gerne vise, hvordan man kan dyrke naturen og samle naturens egne afgrøder ind og bruge dem i madlavningen. Naturen er et stort spisekammer, siger Marie Leer Jørgensen.

Annonce

Etableret i foråret

Klimahaven blev etableret i marts 2020, som en forening stiftet af frivillige, hvor alle borgere kan komme og blive klogere på biodiversitet og være en del af fællesskabet omkring haven.

Klimahave3000 ligger på Nordvestskolen på Blichersvej 121. På nuværende tidspunkt er der omkring 300 forskellige plantearter i haven, og haven ønsker sig mange flere, gerne som donationer.

Foreningen samarbejder med initiativet Gang i Nordvest, der skal skabe mere aktivitet og liv i Helsingørs Nordvestkvarter.

Praktiske oplysninger

  • Dato: søndag den 20. september. Arrangementet foregår fra kl. 13 - 19.
  • Sted: Kl. 13 på parkeringspladsen på Esrumvej, skråt overfor nr. 221, Teglstrup Hegn, tæt på Helsingør.
  • Deltagerpris: 30 kr. pr. voksen, gratis for børn u. 12.
  • Betaling sker ved tilmelding på mobilepay: 0602pb.
  • Tilmelding på e-mail til marieleerj@gmail.com. Skriv hvor mange voksne og børn I kommer.
  • Tilmeldingsfrist: 18. september 2020
  • Husk fornuftig påklædning efter vejret og at medbringe mellemmad, tallerken, bestik og kop.
  • Hvis det er regn- og uvejr gennemføres svampeturen, mens madlavning i Klimahaven måske må aflyses. Betalingen er bindende og pengene tilbagebetales ikke ved aflysning.

  • Har du mulighed for at tilbyde eller efterspørger du kørsel fra Helsingør Station – kontakt da Kurt på e-mail: strandgade35@gmail.com

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce