Annonce
Helsingør

Se billederne: Smykkeejere - kom frit frem

Annonce

Hornbæk: I forbindelse med anholdelsen af tre formodede indbrudstyve fra Litauen, der havde bosat sig i et sommerhus i Månedalen i Hornbæk, fremlyser Nordsjællands Politi nu en stribe smykker, som blev fundet i tyvenes varetægt.

De tre formodede indbrudstyve er for tiden varetægtsfængslede, og politiets efterforskere har allerede kædet dem sammen med nogle konkrete indbrud, men mener, at de har begået flere.

De to af tyvene blev, som tidligere omtalt i Helsingør Dagblad, anholdt for forsøg på indbrud på Ø-vejene i Ålsgårde for et par uger siden. De litauiske mænd blev varetægtsfængslet, men et par dage efter dukkede den enes litauiske kæreste op på politigården i Helsingør for at spørge til ham. Også hun blev anholdt og fængslet for forsøg på indbrud.

Politiet fandt via kvinden frem til trioens opholdssted i det lejede sommerhus i Månedalen, hvor smykkerne blev fundet.

De stammer efter al sandsynlighed fra indbrud, der er begået fra den 10. november og 15 dage frem i cykelafstand fra huset i Månedalen, siger politiets indbrudsefterforsker Michael Staal til Helsingør Dagblad.

Politiet vil gerne returnere smykkerne til de rette ejere, men det er også vigtigt at lokalisere smykkerne, så de tre fængslede kan stilles til ansvar for at have stjålet dem.

Skulle smykkerne tilhøre dig, skal du skrive til mst015@politi.dk.

[gallery type="rectangular" ids="43443,43444,43445,43446,43447,43448,43449,43450,43451,43452,43453,43454"]

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: De forbandede gule

Annonce