Annonce
Helsingør

Se tegningen: Malermester ville bygge et kæmpehus på hjørnegrunden - nu er det hele jævnet med jorden

Huset som det så ud kort før det blev revet ned. Foto: Lars Johannessen
Tidligere museumsinspektør Lars Bjørn Madsen dykker længere ned i historien om hjørnegrunden på Rosenkildevej og I. L. Tvedes Vej , hvor villaen Kildebo lå indtil for nylig.
Annonce

LOKALHISTORIE: Den  blå bygning, »Kildebo«, på hjørnet af Rosenkildevej og I. L. Tvedes Vej er revet ned.  Nu skal her opføres en stor bank- og beboelsesejendom på grunden.

Den nedrevne ejendom besad bestemt ikke de store arkitektoniske kvaliteter, men den var typisk for de mange huse, der blev opført på markjorderne i tiden omkring århundredskiftet og på sin vis bevaringsværdig. Den afspejlede byens demografiske udvikling, repræsenterende de statelige udlejningsejendomme på byens markjorder, opført for håndværksmestre, som ofte fik værksted i ejendommen, eller blot på den måde erhvervede sig en god bolig finansieret af lejeindtægter.

Arkitekt Landers første, ikke godkendte forslag fra 1907 til en hjørnebygning. Helsingør Kommunes byggesagsarkiv.

Også malermester Hans Heinrich Petersen, der i 1902 havde overtaget malerforretningen efter sin far, Ferdinand Petersen, nærede disse tanker, da han i 1907 købte den delvis ubebyggede grund på det nordøstlige hjørne af Rosenkildevej og I.L. Tvedesvej.

Annonce

Rosenkildeporten

Her, på grænsen mellem bygrundene og markjorderne, fandtes, før konsumtionens ophævelse i 1851, Rosenkildeporten, der ikke var en gængs byport, men blot en stente, som tillod passage over stengærdet.

Nær den grund, Petersen havde købt, fandtes dengang Rosenkilden, som i lange tider havde dannet ramme om et rigt folkeliv, ikke mindst Sct. Hans Aften, og hen over grunden løb »Grøften«, et vandløb, der blandt andet fik næring fra Rosenkilden og havde sit videre forløb over Øresundshospitalets jorder, langs Klostergade og Gyldenstræde ud i Øresund.

Arkitekt Landers godkendte forslag fra maj 1907. Bemærk, at bygningen senere blev udvidet med en knast mod I.L. Tvedesvej til trappeopgang og altan, samt lavere bygninger langs Belvederevej. Helsingør Kommunes byggesagsarkiv

Dengang gik Sudergade kun til Fiolgade, hvor den mundede ud i en plads, der blev benyttet til oplagring af tømmer, og hvor Rosenkildeporten fandtes. Først i 1899 blev gaden forlænget over pladsen op til I.L. Tvedesvej efter forhandling med træhandler Peter Hackmann, der på det tidspunkt ejede tømmerpladsen.

Den måtte delvis vige for den nye vejstrækning, der blev ført over Grøften og i 1901 fik navnet Rosenkildevej og blev makadamiseret, det vil sige belagt med sten, grus, skærver og lignende og ikke brolagt som Sudergade og de øvrige veje i bykernen. Vejnavnet blev samtidig givet til den smalle Rosenkildesti, der førte op til landstedet Belvedere (nuv. Rogertsvej) og nu blev udvidet.

Annonce

Toiletvinduer ødelagte forretningen

Hans Heinrich Petersen ansøgte i februar 1907 Helsingørs Bygningskommission om tilladelse til at opføre en hjørnebygning med cykelskur på grunden efter tegninger af den lokale arkitekt, J.A. Lander, der havde sin tegnestue på Kronborg.

Det var en ganske stor rødstensbygning i manieret historicisme med arkitekturformer, der spændte fra gotik til rokoko; 4 etager høj og med nærmest obligatorisk hjørnetårn ud mod I.L. Tvedes Vej. Den skulle rumme 14 stk. 4-værelses lejligheder og 3 stk. 3-værelses, samt en enkelt 2-værelses lejlighed i tagetagen, hvor også vaskerum, pulterkammer og et pigekammer skulle indrettes. I kælderen ville Petersen indrette sit malerværksted med kontor og »farvekammer«.


»Byggeforetagendet maa som Følge heraf betragtes som strandet«.

Arkitekt Lander


Der var bare et alvorligt problem. To af ejendommens i alt 4 toiletter (»Klosetrum«) skulle have direkte lys fra det snævre gårdsrum og dermed vinduer, hvilket ifølge arkitekten ville betyde »en Forøgelse af Byggesummen, samt bevirke en Nedgang i Lejeindtægten, idet to Lejligheder vil blive mindre end paaregnet«.

Her er hjørnegrunden fotograferet kort tid inden Heinrich Petersens erhvervelse af denne. Rækken af træer markerer Grøften, der muligvis er rørlagt på det tidspunkt. Udateret postkort i privat eje.

Argumentet virker besynderligt, men Lander valgte ikke desto mindre at meddele den ærede bygningskommission, at »Byggeforetagendet maa som Følge heraf betragtes som strandet«.

Annonce

Nyt og mere ydmygt projekt

Skyndsomst gik han i gang med et helt nyt projekt for bygherren, som kunne forelægges for bygningskommissionen til godkendelse i maj 1907. Dennegang uden problemer.

Resultatet blev den just nedrevne bygning, der unægtelig var af en helt anden beskeden karakter, nemlig en stor villa, stadig med lejligheder til udlejning og beboelse for ejeren. Malerværkstedet blev opført i baggården, og ud mod Rosenkildevej opførtes en lavere, og senere forlænget bygning kronet mod det flade tag af en krenelering.

Her fandtes også indkørslen til gården og malerværkstedet. Den 24. september 1907 kunne ejendommen tages i brug. 113 år senere, med skiftende lejere i boliger og butikslokaler, blev den nedrevet!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce