Annonce
Danmark

Senere æglægning kan redde brystben: Brancheorganisation afviser at ændre ægpraksis foreløbig

Selv om forskere har mulige løsninger på, hvordan høner kan undgå at brække brystben i kampen for at levere æg, så er det for usikkert at gå efter endnu, mener Landbrug & Fødevarer. Foto: Danæg
Dyrenes Beskyttelse kræver, at danske ægproducenter udsætter høners æglægningsstart i håbet om, at færre brystben knækker i kampen for at levere æg til køledisken. Landmændenes brancheorganisation Landbrug & Fødevarer afviser ny praksis i morgen.

Dyrevelfærd: 85 procent af alle æglæggende høner brækker minimum ét brystben i kampen for levere over 300 æg om året. Det kunne et studie fra Københavns Universitet slå fast i sidste uge, efter at problemet længe har været en tendens på globalt plan.

Imidlertid er det store udenlandske avlsselskabers strategi om mange og store æg, der sidder med genkortene på hånden, og forskerne vurderer, at det kan tage op imod 20 år at programmere hønen tilbage til, at den ikke længere bliver så presset, at brystbenene bukker under.

Alligevel findes andre muligheder, som kan løse noget af problemet, som ikke har noget med avlsselskaber eller genetik at gøre.

Annonce

To uger senere

Professor Jens Peter Christensen, som er hovedmanden bag forskningsprojektet, forklarer, at der er tre store risikofaktorer, som ifølge undersøgelsen kan påvirke, om hønernes brystben brækker.

Ud over hønernes og æggenes størrelse tyder meget nemlig på, at en tredje helt afgørende faktor er, hvor tidligt hønerne begynder at lægge æg. Og dette kan man som ægproducent faktisk gøre noget for at ændre på.

De her risikofaktorer kan vi faktisk gå ud og prøve af nu og se, om vi kan ændre på noget. Vi har faktisk nogle data fra vores analyse her, der viser, at hvis du skyder æglægningen bare en uge, så kan du reducere forekomsten af brækkede brystben med op til 12 procent.

Jens Peter Christensen, professor på Københavns Universitet

- Du har afgjort nogle uger, du kan styre med lysprogrammer og med fodring. Der kan du faktisk godt holde flokken og regulere et par uger i hvert fald. Det er velkendt, at det kan man sagtens gøre. Hvis det viser sig, at det er en af de meget store faktorer, at de går for hurtigt i æglægning, vil det derfor være oplagt, at vi følger nogle flokke, hvor vi forsinker æglægningen lidt, siger Jens Peter Christensen.

Faktisk har forskerholdet allerede sendt ansøgninger afsted for at få lov til at undersøge risikofaktorerne mere i dybden.

Annonce

Krav til landbruget

- De her risikofaktorer kan vi faktisk gå ud og prøve af nu og se, om vi kan ændre på noget. Vi har faktisk nogle data fra vores analyse her, der viser, at hvis du skyder æglægningen bare en uge, så kan du reducere forekomsten af brækkede brystben med op til 12 procent, siger han.

Dyrenes Beskyttelse mener, at danske landmænd har pligt til at forsøge sig med nogle af disse værktøjer med det samme.

- Det er klart, at det er avlen, der skal ændres, og det skal den straks. Men når forskerne siger, at man kan udsætte æglægningsstarten, så brystbenet er stærkere, før de lægger æg. Så skal producenterne gøre det som minimum, og det mener vi, at det bør Landbrug & Fødevarer bede deres producenter om nu, siger Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Annonce

Vil have mere viden

Hos Landbrug & Fødevarer bliver der dog ikke ændret noget nu og her. Sådan lyder det fra Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef for Danske Æg, som hører under Landbrug & Fødevarer.

- Vi kan ikke agere ud fra formodninger og teorier. Forskerne peger på mulige årsager, og det er ikke nok til, at vi går ud og laver produktionen om, det gør vi på baggrund af fakta, siger Jørgen Nyberg Larsen.

Og selv om undersøgelsen antyder, at udsættelse af æglægningen kan skåne hønernes brystben, så mener sektorchefen ikke, at det er nok dokumentation til at rykke nu og her.

- Vi har været fuldt åbne omkring det her hele tiden, nu kender vi omfanget af problemet, og så er næste skridt at undersøge, hvad årsagssammenhængen er, og så er vi klar til at kigge på løsninger, siger Jørgen Nyberg Larsen.

Han gør opmærksom på, at brancheorganisationen fortsat vil bistå Københavns Universitet med viden til projekter, der kan klarlægge, hvad de danske producenter kan gøre.

Annonce
Annonce
Debat

Debat: Sæt nu turbo på ældreboligerne

Navne For abonnenter

Røvlækker på Instagram: Jeg vil gerne være bedre til at vise min egen uperfekthed

Nordsjælland

Pløjede fodboldbane helt i stykker: Fundet da politiet så møgbeskidt bil

Danmark For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Espergærde

Fuld mand forsøgte røveri mod ung kvinde: Bilen stoppede midt i vejkryds

Helsingør For abonnenter

'Islam er den eneste levemåde, der kan befri kvinder i vesten': Onsdag morgen forsøgte ekstremister at påvirke gymnasieelever

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Danmark

Hvad er værst - laks eller ost? Vi behøver hjælp til at handle klimavenligt

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Vicerektor om tragisk faldulykke: - Vi håber med alt, hvad vi kan krydse, at vores elev kommer sund og rask tilbage til skolen

Danmark For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Helsingør

Henrik har tilbagelagt tusindvis af kilometer på en cykel, som ikke kan bevæge sig: - Det sociale er drivkraften

Helsingør For abonnenter

Efter selvmord på Espergærde Gymnasium tog 20-årige Sixten til psykolog: Nu opfordrer han andre til at række ud efter hjælp

Debat For abonnenter

Zar hører hjemme her: Men projektet har ikke fået den opbakning, det fortjener

Annonce