Annonce
Sport

Set Fra Cementen: FC Helsingør ramte skiven mod Skive

For enden af regnbuen ligger en krukke Superliga gemt. Foto: Jesper Munch Nielsen
Der var både regnbue og mandskor for folk uden musikalitet på stadion søndag eftermiddag.
Annonce

En klar efterårssol stod ind over Helsingør Stadion søndag eftermiddag. Og da  vandingsanlægget på Helsingør Stadion blev tændt i pausen i kampen mellem FC Helsingør og Skive, opstod den fineste regnbue lige foran gæsternes mål. Den slags oplevelser får man også ved at gå til fodbold.

Hvor regnbuen ender, er der - ifølge ordsprog og overtro og den slags - guld at hente. Ude på Cementen følte vi os i hvert fald ret forgyldte ved at være FC Helsingør-fans under og efter Skive-kampen, der endte med en fortjent hjemmesejr på 2-1.

For FC Helsingør ramte skiven mod Skive og nuppede krukken med tre point for enden af regnbuen. Og oprykkerholdet FCH ligger altså lige nu på tredjepladsen i 1. division - med to små point til toppen og vidunderlige 13 point ned til den nedrykningsstreg, som vi fans måske havde frygtet og forventet, at Helsingør-holdet kunne komme i karambolage med her ved gensynet med 1. division.


Søndag blev Skive skåret i stykker, skive for skive - som en sandkage på et kaffebord.


Her i disse spalter skal der ikke tales pænt om at gå over stregen, ligesom øjensynligt usportslige folk som Frank Jensen og Morten Østergaard bliver anklaget for at gøre. Men det er i den grad rart at ligge over stregen, som FC Helsingør gør. Og tak til den dygtigt vikarierende anfører Jonas Henriksen, altid stærke Kevin Stuhr Ellegaard i mål og resten af flokken i lyseblåt og hvidt for det.

Søndag blev Skive skåret i stykker, skive for skive - som en sandkage på et kaffebord. Hurtige FC Helsingør kørte simpelthen fra det midtjyske hold, der ofte måtte træde på Skive-bremsen og begå frispark på Jeppe Kiær og kompagni for lige at få styr på situationen.

Ude på Cementen kunne vi ærgre os over, at FCH ikke fik scoret et par mål mere, når nu vi sad på stort set det hele. At Skive kunne få lov til at reducere og endda presse lidt på for en udligning i de afsluttende minutter, var helt unødvendigt, når nu Helsingør havde haft mulighed for at komme foran med både tre og fire mål tidligere.

Til gengæld kunne vi nyde lydene fra fanfraktionen Kronborgs Drenge, der på den anden side af hegnet og akkompagneret af en tromme stod og sang hyldestsange til FCH - det er et venligsindet mandskor for folk uden skyggen af musikalitet, men med stor kærlighed til holdet fra Helsingør, der ligesom mini-regnbuer er en ekstra-oplevelse ved at gå til fodbold.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Espergærde For abonnenter

Tilflyttede børnefamilier kan ikke få plads i en daginstitution i deres egen by: - Det bliver et logistisk helvede

Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Helsingør

Mangel på daginstitutionspladser: Så mange børn kan ikke få en plads i deres egen by

Helsingør For abonnenter

Leder: Problemet skulle være løst for flere år siden

Annonce