Annonce
Espergærde

Sidste skoledag: Sådan kaster man karameller i en coronatid

Sådan gjorde man en gang, når det var sidste skoledag. Karamellerne bliver også kastet af 9. klasserne på Tibberupskolen i år, men alligevel er alt ikke helt som det plejer. Foto: Torben Sørensen
Børne- og undervisningsministeriet fraråder karamelkast. Alligevel får eleverne i 9. klasse på  Tibberupskolen i Espergærde og nok også Hellebækskolen mulighed for at holde sidste skoledag med karamelkast og udklædning.
Annonce
ESPERGÆRDE: Eleverne har brug for at blive fejret. Og det er derfor, at skoleledelsen på Tibberupskolen har givet grønt lys for, at eleverne kaster med karameller i forbindelse med sidste skoledag.
- Vi vil gøre det bedste, vi kan for, at eleverne får en sidste skoledag, som de har ønsket og glædet sig til. Det er vigtigt, at eleverne får lov til at kaste karameller, og blive fejret så det minder mest muligt om sidste skoledag. Det har vi lyttet til, siger udskolingsleder Ulla Glædesdahl, Tibberupskolen.
Udskolingslederen oplyser, at der vil blive gjort alt, hvad der kan for at minimere smitterisikoen ved karamelkast. De elever, der kaster karameller skal dels bære gummihandsker, som bliver skiftet ud løbende. Og ikke mindst så kommer karamelkastningen til at foregå kontrolleret med kun to klasser ad gangen i hver sin skolegård.
Annonce

Klasser er adskilte

- De kommer til at foregå på en helt anden måde end det plejer med alle de forholdsregler der er, siger Ulla Glædesdahl.
Børne- og undervisningsministeriet fraråder ellers karamelkast : "Karamelkast ved sidste skoledag bør ikke forekomme", skriver ministeriet i de retningslinjer, der kom i weekenden.
Annonce

Udklædning og flagallé

Eleverne kommer til at møde udklædte op. Og så vil der med Ulla Glædesdahl's ord blive etableret " Jordens længste flagallé", hvor alle skolens elever klassevis med afstand imellem stiller sig op langs Idrætsvej, når niende-klasseseleverne ankommer udklædte om morgenen.
- De kommer til at gå igennem kilometer af flag inden de mødes til morgenmad i klasserne", fortæller Ulla Glædesdahl.
I stedet for de traditionelle nomineringer på skolen, hvor eleverne kårer hinanden indenfor forskellige kategorier, vil eleverne i år forberede små sjove film, som bliver lagt ud på skolens fælles net, hvor eleverne i klasserne kan se, de videoer de har lavet hver især, mens de spiser morgenmad.
En af de traditioner der udgår i år er elevernes mulighed for at sprøjte med vand på hinanden. Fejringen på skolen slutter klokken 11, oplyser Ulla Glædesdahl.
Også på Hellebækskolen er der planer om at give 9. klasserne mulighed for at kaste karameller, fortæller skoleleder Thomas Horn.
- Jeg kan godt forestille mig, at eleverne får mulighed for at kaste karameller , måske det kan foregå ved at de kaster dem ind i de enkelte klasser. Vi har ikke planlagt i detaljer endnu, hvad der kommer til at ske. Det er noget, vi skal mødes og snakke om på torsdag. Eleverne har selv haft mulighed for at komme med deres ønsker til sidste skoledag, siger Thomas Horn.
Annonce

Fleksible regler

Skolelederen fortæller, at han har ringet og forhørt sig om, hvad skolerne har mulighed for i forbindelse med sidste skoledag i forhold til retningslinjerne.
- Det, jeg har fået at vide, er, at det er mig som skoleleder, der skal udlægge retningslinjerne. Reglerne er præcise på nogle områder, mens de på andre områder er så tilpas fleksible, at det er muligt at tilpasse de enkelte skoler. Vi har ikke ens rammer, og derfor er det fint, at der er mulighed for at lave lokale løsninger, siger Thomas Horn.
Annonce

Danseshow på boldbanen

Thomas Horn påpeger, at Hellebækskolen har gode udendørs rammer, hvor eleverne for eksempel kan mødes på boldbanen og har mulighed for at opføre det traditionelle danseshow. - Vi overvejer at flytte det op til banen, siger Thomas Horn.
Ifølge retningslinjerne fra ministeriet skal skolerne på forhånd planlægge arrangementet, så der er plads til at holde én meters afstand mellem deltagerne og to meter ved sang, råb, bevægelsesaktiviteter eller ved ophold i lukkede rum med begrænset bevægelsesrum eller dårlig udluftning. Der skal også være et klart sluttidspunkt og tydelige ind- og udgange og anvisning for, hvor og hvordan man færdes.
Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Taktikken, der forhindrede katastrofe: - Vi skulle for alt i verden forhindre, at branden spredte sig til andre gamle huse

Annonce