Annonce
Debat

Debat: Sig nej til flere moskéer i Helsingør

Debat. Foto: Grafik fra Pixabay
Annonce

DEBAT: En ny moské med navnet Nour-ul-islam er i al hemmelighed blevet etableret på Løvdalsvej i Helsingør.

Der er hverken søgt byggetilladelse eller godkendelse til moskéen, som derfor er indrettet ulovligt. I 2019 blev der på adressen søgt om tilladelse til at etablere "en familieklub, hvor familier kan mødes, drikke te, spille billard, holde foreningsfester mm" - men ikke et ord om en moské.

Det er Nizar Ali, der har søgt kommunen om familieklub, hvor der nu også er en moské. Nizar Ali er også navnet på souschefen på den muslimske friskole Al-Irchad Skolen.


Det er et skråplan uden lige. Ulovligt etablerede moskéer skal ikke gøres lovlige, ved henvisning til termer i en lokalplan, der uden tvivl aldrig har haft moskéer til hensigt


Efter at Helsingør Kommune har fået oplyst, at der er etableret en ulovlig moské på matriklen, er der oprettet en "lovliggørelsessag". Lovliggørelse kan enten opnås ved nedrivning, istandsættelse til oprindelige lovlige forhold eller ved at gøre den ulovligt etablerede moské lovlig.

Da der i lokalplanen står, at ejendommen kan anvendes til "privat service" hvilket omfatter "kulturelle aktiviteter", og da man i kommunen anser, at en moské falder ind under "kulturelle aktiviteter" er der nu risiko for, at den ulovligt etablerede moské bliver administrativt lovliggjort og godkendt.

Det er et skråplan uden lige. Ulovligt etablerede moskéer skal ikke gøres lovlige, ved henvisning til termer i en lokalplan, der uden tvivl aldrig har haft moskéer til hensigt.

Det er på tide, at Helsingør Byråd træder i karakter og sikrer, at vagt formulerede lokalplaner, ikke får lov til at fungere som åbne ladeporte for etablering af moskéer og accelereret islamisering.

Der skal siges klart og tydeligt nej til yderligere moskéer i Helsingør!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce