Annonce
Udland

Skuffet del af EU-Parlamentet kalder klimalov en katastrofe

Forhandlerne fra EU-Parlamentet præsenterede onsdag resultatet af den klimalov, som de indgik en politisk aftale efter forhandlinger natten igennem. De er enige om at ville reducere drivhusgasser med mindst 55 procent i 2030. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Klimamålet blev for lavt og tilmed udvandet af forkert beregningsmetode, mener medlemmer af EU-Parlamentet.

Det er ingen hemmelighed, at EU-Parlamentet havde drømt om et højere reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 end "mindst 55 procent".

Derfor skuffer resultatet af nattens forhandlinger med EU-landene. Og særligt skuffer det nogle, da der reelt ikke er tale om en reduktion på 55 procent, påpeger flere medlemmer.

- Det er et ret uambitiøst mål, og den reelle reduktion bliver kun på 52 til 53 procent, siger Kira Marie Peter-Hansen (SF).

Det skyldes, at man har valgt at medregne det CO2-optag, der sker i blandt andet skove. Altså skal medlemslandene reducere knap så meget for at nå i mål.

I forvejen havde EU kurs mod en reduktion på 47-48 procent, og dermed kan det ikke beskrives som ambitiøst, mener SF'eren, som kalder det "ærgerligt".

Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, mener, at den politiske aftale om klimaloven, der endnu mangler den endelige godkendelse i både EU-Parlamentet og hos EU-landene, er en katastrofe.

- EU svigter med denne aftale klimakampen og lukker ørerne for det klare budskab fra klimavidenskaben. Det er en katastrofe for klimaet. Vi har brug for mindst 65 procents reduktion i 2030, siger Villumsen.

Villumsen mener, at aftalen "blander æbler og pærer", da man lader det naturlige CO2-optag i skove tælle med som en reduktion af udledningen. Det kan koste fremtidige generationer dyrt, tilføjer han.

Aftalen, der er indgået, indeholder også klimapartnerskaber. Det var et konkret forslag, der blev stillet af Pernille Weiss (K).

- Klimapartnerskaber på tværs af EU vil sætte fart på den grønne omstilling, og de vil give danske grønne virksomheder endnu bedre eksportmuligheder. Undervejs havde jeg en tæt dialog med klimaminister Dan Jørgensen, som også har en lille aktie i, at det lykkedes, skriver Weiss i en skriftlig udtalelse.

Med klimapartnerskaber, som man har aftalt i Danmark, samarbejdes der med virksomheder om tiltag, der reducerer udledninger og styrker konkurrenceevnen på den grønne område.

Venstre havde håbet på et højere mål, men Morten Løkkegaard (V) er tilfreds med, at hele EU nu rykker sig.

- Vi havde håbet og arbejdet for et højere mål. Men kompromisset skubber EU-landene flere skridt i den rigtige, grønne retning. Det er vi i Venstre glade for, selv om et højere mål selvfølgelig havde været endnu bedre, siger han.

Også Socialdemokraterne havde håbet på et højere mål. Men i den danske gruppe i EU-Parlamentet overskygges den ærgrelse af, at man nu har en klimalov.

- Vi får drivhusgasbudgetter og et europæisk klimaråd. Positivt. 2030-målet er dog mindre ambitiøst, end vi havde håbet. Men for mange sorte lande i EU. Nu handler det om at levere resultater, skriver Christel Schaldemose (S) på Twitter.

Hos Dansk Industri mener man, at EU med klimaloven viser lederskab.

- Det er en virkelig god nyhed, at de europæiske institutioner nu har vedtaget en klimalov, siger klimapolitisk chef Anne Højer Simonsen.

Hun peger på, at det vil give en sikkerhed om fremtiden for virksomhederne, når de planlægger deres investeringer.

Som led i aftalen oprettes et klimaråd med 15 klimaeksperter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Søren stod på speederen for at redde sine dyr: - Så ringede naboen og spurgte hva' faen det var for en måde at køre på

Debat

Klumme: Når en leder tager fejl

Annonce