Annonce
Sport

Skuffet Djokovic: Jeg skal have tid til at komme mig

Novak Djokovic respekterer afgørelse, der betyder, at han skal forlade Australien forud for Australian Open, hvor han er forsvarende mester. (Arkivfoto). Foto: Greg Wood/Ritzau Scanpix
Novak Djokovic respekterer rettens dom og vil samarbejde med myndighederne om sin udrejse fra Australien.

Verdensetteren Novak Djokovic er skuffet efter afgørelsen, der betyder, at han ikke kan stille op i Australian Open.

Det fortæller den forsvarende mester søndag, efter at en domstol har behandlet sagen, der ikke faldt ud til serberens fordel.

Tre dommere tog stilling til, om Australiens immigrationsminister, Alex Hawke, havde ret til at inddrage Djokovics visum med henvisning til, at serberen udgjorde en sundhedsrisiko for Australien.

Annonce

- Jeg vil nu tage mig noget tid til at få ro og komme mig, før jeg kommer med yderligere kommentarer end disse.

- Jeg er utrolig skuffet over domstolens beslutning om at afvise min ansøgning om en juridisk gennemgang af ministerens beslutning om at inddrage mit visum, hvilket betyder, at jeg ikke kan blive i Australien og deltage i Australian Open, lyder det fra Djokovic til avisen The Age.

- Jeg respekterer domstolens afgørelse, og jeg vil samarbejde med myndighederne i forhold til min udrejse af landet.

Novak Djokovic ankom til Australien i midten af sidste uge, efter at han havde fået medicinsk dispensation til at opholde sig i landet. Alligevel blev han nægtet indrejse i lufthavnen og sendt på et karantænehotel.

Herefter begyndte halvanden uges juridisk kamp for at få lov til at blive i landet.

Sagen har fået stor opmærksomhed og bragt sindene i kog i Australien, hvor Djokovic både har haft tilhængere og modstandere.

Stort set samtlige tennisspillere er også blevet konfronteret med deres holdning til sagen.

- Jeg har det dårligt med, at fokus i de seneste uger har drejet sig om mig. Jeg håber, at vi alle nu kan fokusere på spillet og turneringen, som jeg elsker, siger Djokovic.

- Jeg vil gerne ønske spillerne, turneringens officials, ansatte og frivillige den bedste turnering.

- Til sidst vil jeg også gerne takke min familie, venner, mit hold, støtter, fans og mine serbiske landsmænd for deres vedholdende støtte. I har alle været en kilde til styrke, siger han.

Novak Djokovic har vundet Australian Open ni gange - blandt andet i 2019, 2020 og 2021. Med søndagens afgørelse står det klart, at grand slam-turneringen bliver uden den forsvarende mester.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Lovændring rev benene væk under livsværk: Nu følger Pernille drømmen og åbner delikat butik i hjertet af Helsingør

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør

Jamal stod med valget om at dø eller forlade sin familie: Nu vil han inspirere andre indvandrere med sin vilde historie

Hornbæk For abonnenter

Nu bliver endnu et hjørne af Hornbæk fedtet ind: - Jeg vil åbne for byens bedst bevarede hemmelighed

Helsingør

Nelly er Falkenbergs ukronede dronning - nu fylder hun 100 år

Sport For abonnenter

Analyse: Jeg må ikke skrive katastrofe - det er bare svært at finde andre ord

For abonnenter

Esbjerg Havn skal være militært knudepunkt for Nato og USA: 'Kritisk infrastruktur er mere og mere afgørende, og når USA spørger, om vi kan hjælpe med det her, så er vi klar'

Helsingør

Fans fra Lyngby efter Helsingør-kamp: - De er syge i hjernen

For abonnenter

Prestigefyldt cykelfabrik lukkede produktionen og gik fra 100 til 14 ansatte: Nu er flere års underskud vendt til markant millionoverskud

Helsingør

Efter tre måneder får Andreas et møde med Kiær: Derfor er hun den, han allerhelst vil mødes med

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Sport For abonnenter

Videointerview med cheftræneren: - Superliga-drømmen er intakt

Helsingør For abonnenter

'Jeg ved, hvor du bor': 16-årige Mollie oplever alt fra trusler til flirtende mænd, når hun trækker i dommeruniformen

Sport

Efter kæmpe Superliga-nedtur: Nu begynder ny kamp om udvidelse af Helsingør Stadion

Annonce