Annonce
Danmark

Solceller skyder op på danske marker, mens tagene går fri

Solceller skal levere en del af fremtidens strøm i Danmark, fastslår professor. Spørgsmålet er, hvor de skal stå. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Siden 2013 har det stået stort set stille med at installere solceller på danske hustage til trods for, at solceller producerer grøn energi. I stedet bliver solcellerne sat op på marker, ofte med protest fra de mennesker, der bor nær ved. Et spørgsmål om uheldig lovgivning, påpeger professor.

Her kan du lytte til Adapter, hvor vi finder ud af, om du kan få solceller på dit tag. Klik på afspilleren.

 

Klima: Det gik helt amok i 2012. Alle skulle have solceller på taget.

Men de mange små, private el-producenter blev for meget for politikerne. Den daværende Thorning-regering ændrede i 2013 afregningssystemet, så solceller på private hustage med ét gav meget lidt mening for privatøkonomien.

Det fortæller Jan Vedde, som er bestyrelsesmedlem i Dansk Solcelleforening.

Annonce

- Der blev sat prop i, det må man sige. Siden 2013 er der blevet installeret meget få solceller på private hustage.

Derimod har solcellerne siden fundet vej til de danske marker. Særligt de seneste år er der skudt markanlæg op som aldrig før. En trend, der ikke ser ud til at stoppe foreløbigt, fastslår Jan Vedde.


Problemet er, at det er dyrere at installere taganlæg. Så private investorer går efter markanlæg. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv giver det ikke mening, men afgiftssystemet tilgodeser bare ikke taganlæg.

Jens Wenzel Andreasen, DTU Energy


Men markanlæg er ofte upopulære i lokalområdet og kan tage plads fra produktion af fødevarer eller forhindre omlægning til vild natur.

Så hvorfor sættes solcellerne egentlig op på markerne, når der er masser af tomme hustage i Danmark?

Masser af tomme tage

Jan Vedde anslår, at knap halvdelen af den energi, der i dag produceres af solceller i Danmark, kommer fra markanlæg. Og markanlæggene er den altdominerende kilde til nye solcelleanlæg.

Skal vi overhovedet have sol-energi?

Danmarks grønne energi kommer primært fra vindmøller, der leverer næsten halvdelen af strømmen i Danmark i dag. Solceller leverer kun knap 4 procent.

Men hvis Danmark skal skære 70 procent af den totale CO2-udledning inden 2030, som et flertal i Folketinget ønsker, skal vi have både sol- og vindenergi.

Man skal nemlig ikke se de to teknologier som konkurrerende, men supplerende. Når solen skinner, er der ofte ikke meget vind og vice versa. Så der er brug for begge teknologier for at dække elnettet optimalt.

De mange markanlæg skyldes ikke, at vi mangler velegnede tage. Beregninger fra Aalborg Universitet viser, at der er rigeligt med velegnede tomme tage i Danmark.

De bliver bare ikke brugt som solenergifabrikker.

- Problemet er, at det er dyrere at installere taganlæg. Så private investorer går efter markanlæg. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv giver det ikke mening, men systemet tilgodeser bare ikke taganlæg, siger professor på DTU Energy Jens Wenzel Andreasen.

Han understreger, at han ikke har noget imod markanlæg. De producerer vedvarende energi nøjagtigt ligesom taganlæg, og omkring anlæggene kan man vælge at lade vilde græsser vokse og dermed skabe et godt miljø for insekter og biodiversitet.

Helt skidt er det altså langt fra.

- Men markanlæggene fylder, hvor der kunne blive plads til mere natur - og så er det et problem, at mange ikke har lyst til at bo tæt op af dem.

Annonce

’Ikke i min baghave’

De seneste år er der opstået en voksende skepsis blandt husejere, der bor i nærheden af de marker, som private udbydere ønsker at anlægge store solcelleanlæg på.

Senest har beboerne omkring den planlagte mega-solcellepark Gestenge i Ringkøbing-Skjern Kommune været kritiske over for projektet, der vil fylde fire meter høje solceller på et område, der svarer til 500 fodboldbaner.

Sådan virker et solcelleanlæg

Solceller kan omdanne energi fra solens lys til elektrisk strøm.

I både overfladen og bunden af en solcelle sidder elektroder, og mellem dem silicium eller en anden såkaldt halvleder. Halvledere er karakteriseret ved, at elektroner kun kan bevæge sig en vej i stoffet.

Så når solens lys tilfører elektronerne i silicium ekstra energi, begynder de at bevæge sig. Men de kan kun bevæge sig én vej - mod overfladen, hvorved der dannes en spændingsforskel mellem solcellens top- og bundelektrode.

Hvis de to sider så forbindes med et elektrisk kredsløb, vil spændingsforskellen blive udlignet ved, at der løber strøm gennem kredsløbet. Strøm, som kan sætte lys i dine pærer eller oplade din telefon.

- Det er samme historie som med vindmøller: De fleste vil gerne have grøn energi men ikke i deres egen baghave, siger Jens Wenzel Andreasen.

- Det er naturligvis smag og behag, men jeg må indrømme, at det kan undre mig. Solceller larmer jo ikke, modsat vindmøller.

Han peger på, at den folkelige modstand kan blive en kæp i hjulet for den grønne omstilling. Og en del af løsningen kan være at gøre taganlæg mere økonomisk favorable igen, så solcellerne kommer på tage frem for marker.

Annonce

Start med industritage

Her er det oplagt at starte med industritagene, som ofte er store og placeret steder, hvor der ikke er mange naboer at irritere, vurderer Jens Wenzel Andreasen.

- Og så er industribygninger i forvejen tilsluttet elnettet, og placeret et sted, hvor der bliver brugt meget el i dagtimerne, hvor solcellerne netop producerer det.

På den måde skal strømmen ikke rejse langt for at blive brugt.

Men før private investorer går ind i det, skal det gøres mere økonomisk favorabelt, vurderer professoren.

Og i længden skal der også solceller andre steder – private tage og i en vis grad marker. Så vi må også indse, at vedvarende energi kræver meget plads og vil ændre det danske landskab, påpeger han.

- Der vil næsten altid være nogle, der har noget imod et anlæg, der hvor de kan se det. Netop derfor er det helt oplagt at starte med industritage, der både er store og ofte er placeret steder, hvor de ikke kan irritere mange naboer, siger Jens Wenzel Andreasen.

Annonce
Annonce
Sport

Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Helsingør For abonnenter

Maiken er blevet glad for hjemmekontoret: - Jeg er blevet en bedre mor og kone af at kunne arbejde hjemme

Annonce