Annonce
Øresund

Spildevandsselskab vil sende spildevand til renseanlæg i stedet for Øresund

De planlagte spildevandsudledninger i Øresund skulle gå gennem disse rør på Skovshoved Havn. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Der er blevet sat en prop i afløbet for mere end 725 millioner liter urenset spildevand, som kunne være endt i Øresund, oplyser spildevandsselskabet Novafos.
Annonce

Øresund: Spildevandsselskabet Novafos, som  håndterer spildevand fra Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner, arbejder nu på at omdirigere store mængder spildevand, så det kan ende i renseanlæg i stedet for Øresund.

Det oplyser den administrerende direktør i Novafos, Carsten Nystrup, ifølge Ritzau til TV2 Lorry.

- Nu har vi taget den beslutning, at det ikke kommer til at gentage sig, at der bliver planlagt udledninger af urenset spildevand i Øresund, siger han til stationen.

Novafos arbejder i stedet på at omdirigere spildevandet fra Gladsaxe og Gentofte.

Annonce

Lokal rensning

På den måde kan spildevandet blive ledt til et renseanlæg som normalt. Ellers var det endt i Øresund og det ville brede sig op til Helsingør.

Det fortsat er uvist, hvordan sagen om de 290 millioner liter urenset spildevand bliver løst.

Hofor har tidligere oplyst, at man blandt andet er ved at undersøge, om man kan rense spildevandet lokalt, og hvordan man kan transportere spildevandet.

Novafos er en af de største forsynings- og spildevandsselskaber i hovedstadsområdet.

/ritzau


Spildevandssagen kort

Det var Novafos, der sammen med Hofor (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab), i maj varslede at de ville udlede 290 millioner liter urenset spildevand i Øresund på fem dage.

Det skulle ske for at undersøge en spildevandsledning i forbindelse med et byggeri i Nordhavn.

Både biologer og politikere kritiserede planen. Kort tid efter blev udledningen i første omgang udskudt i 24 timer.

Siden blev udledningen flyttet til efteråret. Og kort tid senere blev den helt aflyst af Københavns overborgmester, Frank Jensen (S). Han lovede sammen med Hofor "at finde en løsning".

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce