Annoncørbetalt indhold

Spisebord - hvilken form skal dit bord have?

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Hvordan ved du, hvilken spisebordsform der passer til dit hjem? Når du skal vælge, om dit næste bord skal være rundt, ovalt eller rektangulært, så handler valget ikke kun om, hvad du synes er pænest. Der er et par andre ting, som du også skal tænke over, nemlig formen og størrelsen på din spisestue eller dit spiseområde i hjemmet, samt hvor mange mennesker, der skal kunne sidde rundt om dit bord. Fordelene og ulemperne ved de forskellige former på spisebordet kan du blive meget klogere på her.


Annonce

Rundt spisebord

For små spiseområder eller spisestuer er runde spiseborde en rigtig god løsning, fordi du kan få langt flere spisepladser på mindre plads sammenlignet med, hvis du vælger et firkantet bord. Derudover kan alle se hinanden, når de sidder ved et rundt bord, fordi der ikke er nogen hjørner, hvilket gør, at stemningen føles mere intim og hyggelig. Har du tit mange gæster på besøg eller en stor familie, så er et rundt bord måske ikke den rette løsning for dig, medmindre at du som nævnt har pladsproblemer. I sådan en situation vil det være mere oplagt at vælge enten et kvadratisk eller rektangulært bord.


Rektangulært spisebord

Langt de fleste har et rektangulært spisebord, og det er ikke uden grund. De fleste spisestuer eller spiseområder er nemlig rektangulære, og derfor er den form passende, både af praktiske og æstetiske grunde. Derudover kan der typisk sidde ret mange ved et spisebord med den form, og der findes også et stort udvalg af borde, hvor der er tillægsplader, så der kan sidde endnu flere. Det er nemt at være kreativ og tilføje endnu flere pladser til et rektangulært bord, for eksempel ved at have en bænk på den ene side frem for stole.


Ovalt spisebord

En form, der kombinerer det bedste fra runde og firkantede borde, er det ovale spisebord, som bliver mere og mere populært. Her får du fordelene ved at have et bord uden hjørner, samtidigt med, at du kan have mange siddepladser ved bordet. Det kan derfor være, at du skal overveje et ovalt bord, hvis du har et lille spiseområde, men har en stor familie eller ofte gæster på besøg. Det er et godt valg, særligt i rektangulære spisestuer eller spiseområder, fordi det udnytter pladsen bedst muligt og samtidigt ser æstetisk flot ud. Husk, at overfladearealet er mindre sammenlignet med et rektangulært bord, så der er mindre plads på bordet.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.