Annonce
Danmark

Stop vold mod børn - men med lighed for loven

Debat: ”Der kan ikke bankes noget som helst ind i børn, men der kan klappes uendeligt meget ud af dem”.

Hvor ville jeg ønske, at alle var bevidste om og levede efter Astrid Lindgrens smukke ord. I stedet ser man spark, slag, kvælertag, brækkede ribben og brændemærker efter cigaretter eller rødglødende kogeplader.


Annonce

Det er smertefuldt og næsten ubærligt at tænke på, at der dør børn hvert eneste år på grund af vanrøgt og mishandling.

Fra klummen


Der rigeligt med grusomme eksempler på børnemishandling i den danske kriminalhistorie. Og så er det kun de kendte sager, da de færreste opdages og anmeldes. En undersøgelse fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - fra 2010 viste, at 5,6 procent af en børneårgang bliver fysisk mishandlet af deres forældre eller stedforældre.

Det svarer i 2020 til cirka 3500 børn i alle sociale grupper og i alle postnumre riget over.

Efter 41 år i dansk politi, heraf 20 år på Rejseholdet, hvor jeg har mødt denne ondskab, er det stadig smertefuldt og næsten ubærligt at tænke på, at der dør børn hvert eneste år på grund af vanrøgt og mishandling.

Hans Jørgen Bonnichsen er tidligere chefkriminalinspektør hos Rigspolitichefen og tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Nogle gerningsmænd og -kvinder tror åbenbart, at revselsesretten (forældres ret til at slå deres børn) fortsat giver dem tilladelse til at anvende fysisk vold. Det kan der måske være en grund til, nemlig at retten først blev afskaffet i 1997 med en stemmes flertal.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, Dansk Folkepartis nuværende værdiordfører, Pia Kjærsgaard, er lige så arg en modstander af vold mod børn som jeg. Men når hun dengang kaldte ophævelse af revselsesretten for ”en uhyre socialistisk lov” og mente, at børnene blev statens ejendom, og at det nu var slut med forældres ret til at opdrage deres børn, så udtrykte hun en gammeldags kultur - præcis den, som et flertal i Folketinget, aktuelt mener er normal hos nogle indvandrere; nemlig retten til at bruge vold som led i opdragelsen.

Og paradoksalt har Dansk Folkeparti nu, sammen med de andre partier i oppositionen, i deres til tider diskriminerende galskab, aftalt med regeringen, at der efter sommerferien skal indføres en række ” uhyre socialistiske” skærpelser rettet mod indvandrerfamilier, der opdrager med vold.

Straffen skal øges med en tredjedel, og den økonomisk hammer tages i brug, så man efter en fældende dom i tre år nægtes dagpenge under arbejdsløshed. I stedet må man højst modtage kontanthjælp. Hvem sagde lighed for loven?

Tag ikke fejl. Jeg modtager ethvert initiativ, der kan forebygge, modvirke og forhindre børnemishandling, med stor glæde. Men jeg tror ikke, man kan banke noget som helst ind i vores indvandrerfamilier, men sikkert ”klappe uendeligt meget ud af dem” ved at behandle dem retfærdigt - for eksempel med lighed for loven.

På kant-skribenter

På kant-klummerne skrives på skift af MEP Morten Helveg Petersen (R); MF Karsten Hønge (SF); fhv. PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen; lektor og forfatter Mikael Busch; forfatter og journalist Svend Løbner; Balance Danmark-formand Kim Ruberg; præst, folketingskandidat og byrådsmedlem i Aabenraa Rasmus Elkjær Larsen (K); erhvervspædagog og stifter af Mand & Bil Mikael K. Bjerre; byrådsmedlem i Horsens Lisbeth Torfing (EL) samt folketingskandidat i Syd- og Sønderjylland Nanna Bonde (SF).

Annonce
Annonce
Helsingør

Initiativrig entreprenør kastede håndklædet i ringen efter to år: Nu har han solgt perlen ved Øresunds kyst videre

Erhverv For abonnenter

Populær specialbutik lukker: - Det er en virkelig svær beslutning

Helsingør

Efter at have holdt ulovligt i mere end et halvt år: Så skete det endelig

Helsingør

Tårnhøje corona-tal: Smitten eksploderer i flere af kommunens sogne

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Helsingør For abonnenter

Ikonisk strandvejsvilla med en festlig historie solgt: - Der har været holdt nogle vilde abegilder

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Helsingør

Vil have flere til at ringe 112: Kan redde menneskeliv

Helsingør

Varsel til el-kunder i Helsingør: Så meget skal du regne med, at din regning stiger

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

Helsingør

Kundernes biler gik op i flammer: 'Det er dårligt for forretningen'

Erhverv For abonnenter

Vender historisk underskud til millionplus: Kongrescenter fik så travlt, at direktøren selv måtte hjælpe med serveringen

Helsingør

Kvindelig bilist påkørte væltet træ: Politi og brandvæsen måtte rykke ud

Annonce