Annonce
Helsingør

Se videoen: Stor brand på byggeplads i Helsingør

Branden opstod på en byggeplads ved den nye bebyggelse Lindehaven i Helsingør. Foto: Peter Hagmund
Ilden brød tilsyneladende ud i en skurvogn, som håndværkerne bruger som mandskabsrum.

Der udbrød mandag aften en stor brand på en byggeplads ved Lindehaven i Helsingør. Branden omspandt en række skurvogne, som håndværkerne på byggeriet benytter som mandskabsrum.

- Der var seks-otte skure, og det ene blev overtændt ret hurtigt. To skure brændte for fulde gardiner, så vi havde to sprøjter og en tankvogn med og masser af mandskab, siger Ulrik Villum Hansen, indsatsleder ved Helsingør Kommunes Beredskab.

Skurvognene stod tæt på færdigbyggede rækkehuse på Lindehaven, og der var på et tidspunkt frygt for, at branden skulle sprede sig til et eller flere af husene. Flere beboere gik grædende rundt, mens andre gik i gang med at sprøjte vand på udhuse og plæner af frygt for, at branden skulle få tag i deres ejendom.

- Skurvognene brændte rigtig godt, så vores primære opgave var, at ulykken ikke måtte forværre sig. Så vi satte ind på at køle dem ned, så strålevarmen ikke antændte gardiner og inventar. Det tog nogle minutter, og derefter koncentrerede vi os om at slukke branden, siger Ulrik Villum.

Annonce

Håndværkere fjernede gasflasker

En flok håndværkere, der har beboet husene, så tavse til, mens brandvæsenet var i gang med slukningsarbejdet. Det var en af dem, der alarmerede beredskabet om branden. Ingen af dem ønskede at svare på spørgsmål fra dagbladets medarbejder.

- Håndværkerne, som så branden og ringede efter os, havde fjernet gasflasker, inden vi kom. Det er rigtig godt arbejde af dem, for det er en særlig fare for brandfolkene. Det er godt tænkt, siger Ulrik Villum.

Der er ingen oplysninger om tilskadekomne.

Lindehaven er en ny bebyggelse på den gamle hospitalsgrund i den vestlige del af Helsingør. Første etape af bebyggelsen blev færdig sidste sommer, mens anden etape er ved at blive bygget. Det var i forbindelse med dette byggearbejde, at branden opstod.

Det er endnu for tidligt at sige noget om en konkret brandårsag. Nordsjællands Politi oplyser, at de mandag aften har lavet de nødvendige undersøgelser, men at arbejdet med at fastslå årsagen fortsætter tirsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Hvad har vi lært af corona?

Annonce