Annonce
Sport

Stor overraskelse: Pensioneret FC Helsingør-keeper genoptager karrieren i topklub

Kevin Stuhr Ellegaard kan komme i kamp i Superligaen, inden sæsonen er omme. Arkivfoto: Claus Birch
Kevin Stuhr Ellegaard har for en stund droppet sit karrierestop. Han står til rådighed for AaB resten af sæsonen.

FODBOLD: Det var en vemodig men afklaret Kevin Stuhr Ellegaard, som tilbage i december kunne fortælle, at han med øjeblikkelig virkning forlod FC Helsingør, fordi han havde valgt at stoppe karrieren.

- Kroppen kan ganske enkelt ikke mere, og derfor har jeg valgt at stoppe nu. Det er en super svær beslutning, som har været vanskelig at tage, men jeg vil gerne kunne lege med mine børn og løbe en tur i skoven uden smerter, sagde FC Helsingørs daværende førstemålmand ved den lejlighed.

Men her et halvt år senere er den 38-årige bundrutinerede keeper altså igen hoppet i målmandshandskerne.

Annonce

Han har nemlig skrevet en kort kontrakt med Superliga-klubben AaB, som i øjeblikket kæmper med om bronzemedaljerne i landets fineste fodbold-selskab.

AaB har hevet fat i Kevin Stuhr Ellegaard, da holdets øjeblikkelige andetvalg, 17-årige Theo Sander, skal med U17-landsholdet til EM fra midt i maj.

En nødsituation

Selvom der er en lille sandsynlighed for, at Kevin Stuhr Ellegaard pludselig er at finde mellem stængerne for AaB, så regner han ikke med at komme i kamp. Det fortæller han til Helsingør Dagblad.

- Det er ikke meningen, at jeg skal ind og spille. AaB har en fremragende keeper i Jacob Rinne, så det er kun som backup, hvis der skulle komme en skade, siger han.

Og dermed er det ikke tanken, at den rutinerede målmand skal genoptage karrieren på 100 procent.

- Der er ikke noget, der har ændret sig siden i vinters. Min krop er stadig slidt. Så det er udelukkende for at hjælpe AaB, som står i en svær situation, hvor de ikke kan hente spillere uden for transfervinduet, siger Ellegaard, som end ikke regner med at træne ret meget med sine nye holdkammerater.

- Jeg holder mig i form, men jeg skal altså ikke ud og hoppe rundt til træning flere gange om ugen i flere måneder

Annonce

Følger stadig Helsingør

Kevin Stuhr Ellegaard vogtede buret i Helsingør fra 2020 til 2021. I den periode blev det til 52 optrædener for nordsjællænderne.

Og det er da heller ikke fordi, at han har glemt sine tidligere holdkammerater. Faktisk følger han stadig ivrigt med i den intense oprykningskamp.

- Jeg følger stadig gutterne, og så dem også i weekenden mod Lyngby (1-2-nederlag på udebane, red.). Der er underligt, for jeg synes ikke, de spiller dårligt. Det er som om, de bare lige skal finde ind i rytmen igen, siger keeperen, som stadig tror på, at FC Helsingør tager skridtet op i Superligaen trods formdykket.

- Jeg er stadig optimist. Jeg ved, de træner godt, så jeg håber virkelig, at de kan rykke op. Jeg krydser fingre.

Kevin Stuhr Ellegaard er i øvrigt blevet udtaget til en oldboys-landskamp i Aabenraa, som spilles fredag den 6. maj. 

Om kampen med det grå guld er droppet, melder historien ikke noget om.

Dagbladet bragte i forbindelse med karrierestoppet et stort interview med målmanden. Det kan du læse på helsingørdagblad.dk.

Annonce
Sport For abonnenter

Ekspert retter skarp kritik af FC Helsingørs ordvalg omkring fyring: Nu undskylder klubben

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør

Indkalder til stormøde efter fodboldvold i gaderne: - Det her skal tages i opløbet

Helsingør For abonnenter

Den vigtigste jagt fortsætter: Helsingørs SOSU'er mangler stadig mange kolleger

Erhverv

Helsingør-virksomhed tabte 18 millioner kroner på ét år: Blev presset til det yderste - nu er skuden vendt

Nordsjælland

Derfor holdt togene stille: Efterlyst person stak af - nu har politiet pågrebet ham igen

For abonnenter

Den perfekte storm har ramt bilbranchen: Bilerne bliver i nærheden af 30 procent dyrere

Helsingør For abonnenter

Arkitekt ryster på hovedet af Kiærs kritik af legeplads: - Vi leverede præcist, hvad Helsingør Kommune bestilte

Sif og Andreas vil give mere til jorden end de tager: Sådan kom de i gang uden at stifte stor gæld

Helsingør

Så blev ruten offentliggjort: Her skal du stå, hvis du vil vinke til Dronningen

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Helsingør

Se billederne: Det var en gang et kvarter for beskedne søfolk - nu er det et af Helsingørs mest eftertragtede

Helsingør For abonnenter

Menneskejagt i Bycenteret: Politiet fangede efterlyst, men aktionen sluttede ganske uheldigt

Sport

Chok i FC Helsingør: Fyrer sportschef for 'upassende adfærd'

Annonce