Annonce
Øresund

Sundbusserne genåbner: Snart vil både Pernille og Jeppe sejle over sundet

Sundbusserne i Helsingør. Pernille.
Fra lørdag kan Helsingør for første gang i omkring tre måneder byde velkommen til svenskerne igen – og det får Sundbusserne til at genåbne med endnu flere afgange end da de lukkede i marts.
Annonce

ØRESUND: - Vi sørger for lidt færre passagerer per skib, end vi plejer, og så sætter vi to skibe, Pernille og Jeppe, ind i spidsbelastningsperioderne, så vi har mere kapacitet, siger direktør ved Sundbusserne, Hans Froholdt.

Sundbusserne valgte at stoppe sejldriften d. 17. marts og har derfor været lukket ned i mere end tre måneder.

Annonce

Ikke nemt

De tre måneder har bestemt ikke været nemme for det lille rederi, som udelukkende har gående passagerer og derfor ikke har kunnet trække på andre elementer som for eksempel bil- eller lastbiltrafik.


Vi glæder os meget og prøver at få det bedst mulige ud af det.

Direktør for Sundbusserne Hans Froholdt


- Det har været hårdt, men det er fantastisk, vi igen kan komme i gang med at lave noget, siger Hans Froholdt.

Før coronanedlukningen sejlede Sundbusserne i timedrift, og det vil de fortsat gøre, når de genåbner overfarten på lørdag.

Men allerede fra onsdag d. 1. juli vil endnu en sundbus blive sat i drift, og dermed er der for første gang i lang tid to sundbusser, svenskerne og danskerne kan komme over Øresund med.

Annonce

Sikrer mod coronavirus

For at give coronavirus de dårligste betingelser over hovedet muligt, har Sundbusserne valgt at have færre passagerer om bord på hvert skib, men i stedet sætte en ekstra færge ind det meste af dagen.

Forholdsreglerne får Hans Froholdt til at håbe, at danskerne og svenskerne ikke vil holde sig tilbage med at sejle over sundet.

- Vi håber naturligvis, at mange vil vælge at sejle med os, men det er svært at vide på forhånd. Vi har jo intet tidligere at sammenligne med, forklarer han og afslutter:

- Vi glæder os meget og prøver at få det bedst mulige ud af det.

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce