Annonce
Helsingør

Superstudent, iværksætter og aktiehaj med socialt engagement: Raaman fra Humlebæk har lavet 31 tolvtaller

For 19-årige Raaman Baleswaran Krishnapillai  handler det ikke om at lave den bedste karakter men om at udnytte de muligheder, man har. Privatfoto.
19-årige Raaman Baleswaran Krishnapillai fra Humlebæk kunne onsdag formiddag sætte studenterhuen på med endnu et 12-tal i bagagen. For Raaman handler det ikke om at lave en god karakter, men om gøre sit bedste.

ESPERGÆRDE: For to år siden gik Raamans storesøster Laxmy ud med lutter 12-taller, da hun blev årets første student fra Espergærde Gymnasium og HF. Onsdag var det Raamans tur til at levere et tårnhøjt gennemsnit - bestående af 31 tolvtaller på eksamenspapiret - ud af 31 mulige.

Selv om det er et utroligt gennemsnit, er Ramaan ikke selv så imponeret, snarere beskeden i forhold til den præstation, han har leveret i gymnasiet, hvor han har læst på bioteklinjen og gået i 3b.


Annonce

Jeg har haft en helt fantastisk klasse, en rigtig dygtig søster, og så har jeg nogle forældre, som jeg virkelig ser op til

Raaman Baleswaran Krishnapillai


-Det er nok mere held end forstand. Jeg kunne sagtens have fået 10 i karakter. Overordnet set handler det om, at gøre en indsats og gøre det bedste, man kan og have en morale i forhold til arbejdsindsatsen og sætte sig nogle mål, siger Raaman.

Aktiv i timerne

Selv om Raaman har været flittig til at læse op til eksamen, er han ikke typen, der siger nej til at være sammen med vennerne, i hvert fald ikke af faglige grunde. Som i går, hvor han var til studentergilde. Og det er heller ikke fordi, han altid har lavet samtlige lektier, han har fået for gennem gymnasietiden, vil han gerne afsløre.

-  Jeg tror måske, når jeg tænker over det, at der er flere gange, jeg ikke har lavet lektier, end jeg har. Men så har jeg været aktiv i timen. Og her op til eksamen har jeg gjort en ekstra indsats. Der gik også lidt sport i det til sidst for at lave flest mulige 12-taller, fortæller han.

Annonce

Har familien som rollemodel

Raaman mener dog ikke kun, at det er hans egen indsats, som har hjulpet ham til en god præstation.

- Jeg har haft en helt fantastisk klasse, en rigtig dygtig søster, og så har jeg nogle forældre, som jeg virkelig ser op til. De flygtede begge i en ung alder fra krigen i Sri Lanka. Min far, som altid har været dygtig i skolen, kom til Danmark som 17-18- årig og startede med at lære dansk for siden hen at læse videre. Han arbejder som sosu-assistent med flere roller, han har også læst medicin - og min mor er socialrådgiver. De har begge været en kæmpe inspiration, siger Raaman.

Annonce

Formuepleje for unge

Det sociale tæller ikke kun i forhold til studiet. Raaman har også en mission: Ud over at have været lektiehjælper gennem studietiden, står han også bag det frivillige netværk Ung Invest, hvor han livestreamer og lægger videoer op, som kan følges på flere sociale medier heriblandt Tik-Tok og Facebook med 22.000 følgere. Netværket henvender sig til unge, der dels gerne vil blive klogere på, hvordan man investerer i aktier, som Ramaan selv er lidt af en haj til.

-  Jeg går meget op i at styre økonomien. Jeg ser det som ren matematik - en formuepleje, og hvordan unge lærer at disponere deres økonomi, så det ikke går galt, forklarer han.

Annonce

Alle har et potentiale

Først og fremmest handler netværket dog om, hvordan man som ung udnytter sine muligheder og det potentiale alle, ifølge Raaman, har.

- Der er nogle unge, der ikke føler, at de er gode nok bare på grund af et tal. De glemmer det, de er gode til. Min pointe er, at det kan godt være, du ikke er god i skolen, men der er altid noget, du kan. Jeg kan godt lide at hjælpe andre, det giver mig virkelig en glæde, fortæller Raaman.


Raaman er inspireret af sine forældre, og den måde de har klaret sig på. Forældrene flygtede i en ung alder fra krigen i Sri Lanka. Privatfoto
Annonce

Intet forventningspres

Raaman har endnu ikke besluttet sig for, hvilket studie han vil gå i gang med efter gymnasiet - men det bliver formentlig CBS, han søger ind på. Her og nu har han besluttet at tage et enkelt eller flere sabbatår, hvor han i samarbejde med andre vil udvikle en endnu større platform med inspiration i Ung Invest, som måske med tiden kan blive en forretningsmodel.

- Det ville være så fantastisk hvis det lykkes - og gøre en forskel. Vi er allerede i gang med noget om, hvordan unge bedre kan lære i forhold til at gå på gymnasiet, siger Raaman.

Selv om Raaman er inspireret af sine forældre, har forældrene aldrig haft en forventning om, at han skulle klare sig godt i skolen, fortæller han.

- Overhovedet ikke. De har mere haft holdningen: " Det går, som det går". Det har mere været for min egen skyld. Men selvfølgelig er de stolte, fortæller Raaman.

Annonce
Espergærde For abonnenter

Efter voldsomt overfald på elev i Espergærde: Sådan vil skolen håndtere sagen

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Medaljer til to stærke kvinder: Birgit og Lillian fik flot hæder

Espergærde For abonnenter

Espergensere vil undgå kloak-bøvl: - Bør ikke være den enkelte borger, der skal stå for det

Helsingør

Nu er politiet inddraget i sag om vold på Tibberupskolen

Navne For abonnenter

Lægerne kunne ikke stille noget op: Ole brugte den sidste tid på at skrive "dagbog" om sit liv til børnebørnene

Helsingør

Så du den også? - Mystisk 'kampvogn' spottet ved lokal skole

Espergærde For abonnenter

Bilister holder på cykelstien og parkerer ulovligt i sidegader: Nu kommer skole med opråb til forældre

Navne For abonnenter

Mindeord: Farvel til en helt særlig jazzmusiker

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Navne For abonnenter

De fleste har dette mirakel i køkkenet: Far og datter har brugt et år ved komfuret

Debat For abonnenter

Ulovlig moske: Muslimer svigter ved ikke at deltage i samtalen

Navne

Præsten er for længst steget ned fra piedestalen: - Det vigtigste er at være vedkommende for de unge

Annonce