Annonce
Nordsjælland

Surf is up i Hornbæk

Flemming Nilsson har sejlet Hobiecats 25 års og har stor erfaring erfaring med sejlsport.
I Jylland har de Cold Hawaii i Klitmøller, men Hornbæk er også godt med, særligt når det gælder SUP (Stand Up Paddleboarding), som har oplevet stor fremgang denne sommer.
Annonce

Hornbæk: Der er langt fra Honolulu til Hornbæk, men man behøver ikke rejse de 11.354 kilometer til øgruppen i Stillehavet for at fange noget god surfstemning og aloha-spirit. Masser af danskere har nemlig taget sommerens vandsportsdille, paddleboarding, til sig.

Surfskoler og butikker med udstyr dukker op overalt langs kysterne, og i Hornbæk er det SUPspot på Havnevej, der er leveringsdygtige i grej og undervisning.

Årsagen til SUPs store popularitet skal givet findes i, at det er en sport for alle. Både dem, der er til den rolige meditative oplevelse, hvor man kombinerer vandsport med for eksempel yoga eller pilates, og de, der ønsker noget med mere fart og store bølger. Alt, hvad der kræves, er et board, en paddle og en leash (og for de fleste lidt instruktion) - så er man i gang.


Alt for mange vælger den hurtige løsning og køber et oppusteligt SUP til 1.500 kroner i LIDL uden sele, og så ligger de og driver til havs, fordi de ikke rigtig ved, hvad de har med at gøre

Flemming Nilsson


- Men vi anbefaler altså, at man tager et kursus, siger Flemming Nilsson, indehaver af SUPspot.

- Alt for mange vælger den hurtige løsning og køber et oppusteligt SUP til 1.500 kroner i LIDL uden sele, og så ligger de og driver til havs, fordi de ikke rigtig ved, hvad de har med at gøre, siger han.

I stedet anbefaler han, at man melder sig ind i en klub, hvor man har noget ordentligt gear og lærer de basale teknikker, før man kommer ud på havet. Eller tager et kursus nær den strand, man kommer på.

SUP - Stand Up Paddleboard

  • Sporten stammer fra Hawaii og supplerer "rigtig" surfing på Stillehavsøerne. På hawaiansk hedder sporten hoe he'e nalu.
  • På drsf.dk (Dansk Surf & Rafting Forbund) hjemmeside kan man se, hvordan man bedst kommer igang med sporten.
  • Hos SUPspot på Havnevej i Hornbæk tilbyder de hver dag kurser - både individuelt og på hold, og man kan også købe udstyr i butikken (hjemmeside: supspot.dk).
  • Du finder også SUPspot “BEACH LIFE” udlejning på livredderstranden i Hornbæk på de gode stranddage.
  • Flemming “Flemse” Nilsson har sejlet Hobiecat i 25 år, er uddannet talenttræner i Dansk Sejlunion og ASI SUP instruktør.

- På 1 ½ time kan man få et ”kørekort” til SUP, hvor man lærer sine begrænsninger at kende. Bare det at vende paddlen rigtigt, siger Flemming Nilsson.

Han har selv surfkurser hver formiddag, både individuelt og på hold ved Hornbæk strand.

At mange danskere er er blevet hjemme i ferien i år er en af årsagerne til SUP-sportens fremgang.

Flemming Nilsson har været overrasket over, at rigtig mange kvinder har taget sporten til sig. Men det er måske ikke så underligt endda. For som bonus får man god motion, og SUP har også for mange været en god måde at få noget action ind i deres staycation.

Alle klubber i landet melder om eksplosiv fremgang i medlemstal, og dertil kommer så alle de, der vælger at begynde for sig selv.

Paddleboarding kan alle lære - og der venter gode oplevelser for alle, fordi det er let at afstemme ambitioner med evner på et SUP-board.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce