Svær situation for de hjerneskadede: - De svageste betaler den højeste pris

ENSOMHED: Problemet  var allerede stort, da samfundet så småt gik i gang igen efter den første coronakrise i foråret, fortæller Marie Klintorp, der er formand for Hjerneskadeforeningens Helsingør-afdeling og i øvrigt også er landsforeningsformand.

Hun har kunnet mærke, at coronakrisen har sået en dyb angst i mange, som ikke tør komme ud, og dermed også bliver mere isoleret. Derfor blev en del stadig hjemme, da samfundet igen begyndte at lukke op.

Man kan kun forsøge at forestille sig, hvordan frygten og ensomheden er vokset i takt med, at tiden er gået. Nu kan de udsatte - igen - ikke komme ud, og Marie Klintorp frygter, at der venter en stor regning i hele sundhedssektoren, når samfundet igen lukker op.

- Nu  er der så gået et helt år, hvor de ikke er kommet ud. Det er lige før, at at jeg siger, at vi nærmest skal ind og holde alle i hånden, når vi kan det, siger hun.

Lige nu er Hjerneskadeforeningen i Helsingør desværre meget langt fra at kunne holde nogen i hånden.

- Lige nu er vores største problem ikke, at vi ikke vil samles, men at vi ikke kan samles. Heller ikke i små grupper. Kommunen har lukket alle lokaler vi som frivillige foreninger samles i ned, fortæller hun.

Hjerneskadeforeningen har oplevet et omskifteligt 2020. Eller sagt på en anden måde: Foreningen har mistet lokale efter lokale.  En fast café i  Fiolgade blev skiftet med lokaler på Grønnehaven Plejehjem. Dem måtte Hjerneskadeforeningen forlade, da corona lukkede plejehjemmene. Næste stop blev Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter, HRT, inden det også lukkede dørene. Så blev hjerneskadeforeningen tilbud lokaler hos "Hamlet" - men også her er dørene nu lukket.

Alle lukninger har været på grund af coronasituationen, og Marie Klintorp anfægter ikke beslutningerne, men det gør ikke frustrationen over at mangle et sted mindre.

- Det kunne være dejligt, hvis kommunen kunne stille flere små midlertidige lokaler til rådighed, siger hun.

De manglende lokaler betyder at den socialt vigtige café for Hjerneskadeforeningens medlemmer har været lukket, og det er meget begrænset, hvor meget andet man kan samles om lige nu.

- Vi har en walk and talk, men det er godt nok svært, når vi kun må være fem i gruppen og skal holde to meters afstand til hinanden, siger hun.

Da mange medlemmer er i risikogruppen er det langt fra alle, der kan deltage i begivenheden.

Ensomhed er kun en af de ting, der i det seneste år har fået lov til at vokse sig større og stærkere. Marie Klintorp peger også på, at risikoen for at der udvikles flere hjeneskader er øget.

Helsingørafdelingen har omkring 120 husstandsmedlemskaber, men mange andre, der kan have hjerneskader er også velkommen til at kontakte foreningen.

- Hvis nogen ringer til mig med et problem, så spørger jeg altså ikke, om de er medlem af forenigen, siger Marie Klintorp.

Hjerneskader opstår ofte i forbindelse med blodpropper.  Ikke nødvendigvis af selve blopproppen, men ofte af de følger den har. Bliver man for eksempel lammet i den ene side, er det en risikofaktor, hvis man ikke for den nødvendige genoptræning. I forbindelse med bloppropper opdages ofte også hjertefejl, og epilepsipatienter er en anden risikogrupper, der bør holdes øje med.

Men lige nu er det meste tilsyn og genoptræning sat ud af kraft, fortæller Marie Klintorp, og den manglende adgang til patienterne er et stort problem. For eksempel har Hjerneskadeforeningen et godt samarbejde med Helsingør Kommunes Social og mental rehabilitering.

- De to rehabiliteringssygeplejersker er gode til at henvise til mig, når der er hjerneskadede, der kan bruge hjælp. Men lige nu kan jeg ikke kontakte dem, siger Marie Klintorp, der ikke kan skjule, at hun er godt og grundig frustreret over de nuværende forhold, som ikke kan ændres.

Der er yngre medlemmer blandt de hjerneskade, og dem har Hjernekadeforeningen bedre kunne holde kontakt med, men de fleste er ældre, og dem har de svært at hjælpe i den nuværende situation. Også digitalt

- Zoom, Teams og lignende fællesskaber er også godt, men det kræver en del oplæring en til en for specielt mange ældre, påpeger hun, og derfor er det ikke et tilbud, som ikke-teknikkyndige ældre kan bruge.

Det samme problem gælder for den genoptræning, der nu foregår digitalt. Også her vil mange af dem, der virkelig har behov for genoptræningen, ikke kunne benytte sig af muligheden.

- Vi er alle sammen sammen nødt nødt til indordne os, men det er desværre samfundets svageste, der betaler den største regning af os alle, siger hun.

Marie Klintorp er også formand for Danske Handicaporganisationer i Helsingør og hun er desværre ret overbevist om at handicaporganisationern sammen med kommune vil stå med en større regning, når coronakrinsen er overstået. En regning, der ikke kun handler om penge, men også menneskelige omkostninger, der kan blive meget svære at genoprette.

I den nuværende situation kan Marie Klintorp kun se frem til, at tiden arbejder for alle:

- Vores største håb er, at vi får vaccine så hurtigt som muligt så samfundet kan åbne op igen.