Annonce
Helsingør

Svømmeskole genåbner dørene til en ny sæson

Helsingør Svømmeklub er Nordsjællands største forening, og byder på både sjove og hyggelige oplevelser i vandet for hele familien.
Svømning og vandaktivitet i Helsingør hører uomtvisteligt sammen, og efter en længere pause efter svømmehallens Covid-19 nedlukning, har Helsingør Svømmeklub nu genoptaget deres aktiviteter, og kommunens børn og voksne kan igen komme til svømmeundervisning.
Annonce

I Helsingør har vi heldigvis en stor svømmehal, og i et samarbejde mellem Helsingør Svømmeklub og Helsingør kommune er det lykkedes at opretholde svømmeklubbens undervisningstilbud, på trods af de restriktioner som COVID-19 har medført. Og det er vigtigt, at vi opretholder svømmeklubbens mange undervisningstilbud, og får gjort vores borgere svømmeduelige, således vi fremover kan færdes trygt på vores lokale strande og undgå ulykker.

Helsingør ligger skønt ud til havet, og byens historie har en tæt tilknytning til vandet. Den tilknytning arbejder Helsingør Svømmeklub løbende for at fastholde og udvikle, og ud over svømmeklubbens største fokus selvfølgelig at lære folk at svømme. Klubben er Nordsjællands største forening, og byder på både sjove og hyggelige oplevelser i vandet for hele familien fra vugge til grav.

I denne sæson har svømmeklubben gjort en række nye tiltag, der skal fremme såvel fællesskabsfølelsen ved at gå til svømning, og mulighederne for at finde tid til svømning og træning generelt i en for mange børnefamilier travl hverdag.

Annonce

Godnatsvømning søndag aften

Et af de nye tiltag er godnat svømning søndag aften mellem kl. 18.00 og 19.00, hvor der ud over en række forskellige svømmehold for børn i alle aldersgrupper er åbent mulighed for, at forældre for blot 50 kr. for hele sæsonen kan svømme på egen hånd og få lidt motion, samtidig med at børnene lærer at svømme.

Således kan hele familien komme af sted til svømning sammen og alle være aktive. Og for at understrege godnat stemningen tilstræbes det at undervisningen afvikles under så rolige forhold som muligt og et lavere lydniveau end der oftest opleves, når der er mange mennesker i svømmehallen. Efter svømningen er det bare i bad og så i nattøjet og få lidt natmad i bilen på vej hjem, hvor man kan gå direkte i seng og være rigtig frisk og nyvasket til mandag morgen.

Annonce

Familievenlig fredag

Ønsker man i stedet af få svømmeundervisningen passet ind før weekenden, kan man få en våd start på fredagshyggen fra kl. 16.00, hvor der er en række forskellige børnehold inkl. hold med ledsager for de 0-5-årige, hvor barn og forælder kan være i vandet sammen, og for de 0-3 årige foregår undervisningen i varmtvandsbassin. Herefter kan børn og forældre sammen tage ud og få købt lidt godt til fredagshyggen, el. forældrene kan få overstået indkøbene mens børnene har det sjovt med at lære at svømme.

Annonce

Alle kan være med – også de voksne

Er man som forælder ikke selv den store vandhund, så er der i løbet af ugen selvfølgelig også begynder svømmehold for voksne og hold for folk med decideret vandskræk, ligesom det er muligt at få fitness træning på egen hånd i svømmehallens sundhedscenter, hvor man som medlem i svømmeklubben kan købe adgangskort til at træne en fast ugedag hele sæsonen. I år kan man også svømme på fleksible voksen hold, hvor man kan træne på forskellige ugedage, og sammen med en ven eller kollega på trods af niveauforskel.

Klubben hører desuden gerne, hvis nogle har specifikke ønsker el. forespørgsler til særlige former for hold el. undervisning, der ikke imødekommes af de klassiske svømmehold. Så uanset hvad ens ønsker og forudsætninger er, vil klubben gerne være med til at prøve at finde en løsning, der passer netop jer, så endnu flere i kommunen kan få en større glæde ved og tilknytning til vandet.

Trine Gudnitz, Helsingør Svømmeklub

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce