Annonce
Indland

Svensk forvirring over danske regler: Må vi rejse ind eller ej?

Der er forskellige meldinger fra myndigheder om, hvilke indrejseregler der gælder svenskere, skriver avis.

I Sverige er der forvirring over, hvad der egentlig er op og ned i forhold til at rejse til Danmark, når den nye danske model for genåbning af grænserne træder i kraft lørdag.

Det skriver den svenske avis Sydsvenskan.

Som Thomas Kristensen, pressechef hos Rigspolitiet, udtrykker det over for avisen:

- Reglerne er lidt komplicerede lige nu.

Han oplyser, at hovedreglen er, at man får lov til at rejse ind i Danmark fra Sverige, hvis man har bevis på, at man bor i en af de sydsvenske regioner - Skåne, Halland eller Blekinge - og har et særligt formål for at rejse til Danmark.

Det kan eksempelvis være arbejde.

- Har man ikke et særligt formål, så skal man fremvise en negativ coronatest.

- Men der kommer hele tiden nye beskeder. Der kommer til at blive lagt flere formål til, siger Thomas Kristensen.

Justitsministeriet oplyser imidlertid til Sydsvenskan, at en negativ coronatest ikke nødvendigvis skal kunne fremvises. Hvis ikke man er testet i Sverige, kan man lade sig teste i Danmark.

Man kan nemlig i stedet skrive under på et certifikat, hvor man lover at lade sig teste inden for 24 timer efter indrejsen i Danmark og gå i selvisolation i 14 dage, eller indtil man kan vise en negativ test, oplyser Justitsministeriet til avisen.

Men spørger man Nordsjællands Politi, er svaret, at folk fra de sydsvenske regioner ikke skal kunne fremvise en negativ test for at få lov at rejse ind i Danmark. De skal dog kunne bevise, at de faktisk bor i en af regionerne, skriver Sydsvenskan.

Fredag eftermiddag oplyste rederierne, som sejler strækningen Helsingborg-Helsingør, at svenske rejsende fra de pågældende regioner gerne må gå i land i Danmark. Og det kræver ikke en negativ test, lyder det fra rederierne til den svenske avis.

Den besked har hverken Øresundsbroen eller Skånetrafiken dog fået.

Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør, er også forvirret over de mange forskellige beskeder. Men hun er klar til at tage imod svenskere og byde dem wienerbrød, siger hun til Sydsvenskan.

/ritzau/

Link til den citerede artikel i Sydsvenskan
Annonce
Erhverv For abonnenter

Populær specialbutik lukker: - Det er en virkelig svær beslutning

Danmark

Torsdagens coronatal: Rekordmange tilfælde - smittetal runder 40.000

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør

Initiativrig entreprenør kastede håndklædet i ringen efter to år: Nu har han solgt perlen ved Øresunds kyst videre

Erhverv For abonnenter

Vender historisk underskud til millionplus: Kongrescenter fik så travlt, at direktøren selv måtte hjælpe med serveringen

Helsingør

Efter at have holdt ulovligt i mere end et halvt år: Så skete det endelig

Helsingør

Tårnhøje corona-tal: Smitten eksploderer i flere af kommunens sogne

Sygehuse indhenter tidligst pukkel om et år: - Vi står i en meget alvorlig situation

Helsingør For abonnenter

Ikonisk strandvejsvilla med en festlig historie solgt: - Der har været holdt nogle vilde abegilder

Helsingør

Varsel til el-kunder i Helsingør: Så meget skal du regne med, at din regning stiger

Ordning med lønkompensation bliver forlænget i to uger

Helsingør

Kundernes biler gik op i flammer: 'Det er dårligt for forretningen'

Debat For abonnenter

Helsingør Dagblad mener: Nu skal stadionkrisen løses

Helsingør

Kvindelig bilist påkørte væltet træ: Politi og brandvæsen måtte rykke ud

Annonce