Annonce
Udland

Sydsvenske byer drømmer om nye tunneler over Øresund

Den kommende Femern Bælt-forbindelse mellem Danmark og Tyskland ventes at lægge et øget pres på Øresundsbroen (billedet). Derfor vil svenske byer nu skabe alternative veje over Øresund (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
En 19 kilometer lang tunnel mellem København og Landskrona er blandt idéerne til ny mulig øresundsforbindelse.

Næstsidste afsnit er rettet, så det fremgår, at der er tale om en metrotunnel og ikke en tunnel til biltrafik.


Tre sydsvenske kommuner vil torsdag præsentere hver deres forslag til nye forbindelser over Øresund mellem Danmark og Sverige.

Det sker på et møde i trafikudvalget i Sveriges parlament, Riksdagen.

Det er Helsingborg, Landskrona og Malmø, der vil fremlægge hver deres idé til, hvordan forbindelsen mellem Danmark og Sverige styrkes.

Baggrunden for diskussionerne er en helt anden, ny forbindelse - nemlig Femern Bælt-forbindelsen mellem danske Lolland og den tyske ø Femern.

Den 18 kilometer lange tunnel skal efter planen stå klar i 2029, og den ventes at lægge et markant større pres på Øresundsbroen.

- Med Femern Bælt kommer der op til 100 procent flere godstog, siger Christian Alexandersson, som har ansvaret for Landskronas forslag.

Landskronas forslag har navnet Europaspåret og indebærer en 19 kilometer lang tunnel mellem Landskrona og København.

Den skal både kunne håndtere fjern-, regional- og godstog samt biltrafik. Det omfattende tunnelforslag fra Landskrona bliver dog mødt med skepsis lidt længere mod nord - hos de skånske naboer i Helsingborg.

- Det er virkelig dyrt, komplekst, og danskerne affejer det. Der er ikke opbakning til det. Det er den barske virkelighed, lyder det fra Peter Danielsson, der er borgmester i Helsingborg.

Helsingborg foreslår tunnelforbindelser til danske Helsingør på den anden side af sundet. En til biltrafik og en til passagertog. HH-forbindelsen, som den kaldes, skal ifølge borgmesteren skabe vækst og flere job, når rejsetiden mellem de to byer mindskes.

- Derudover styrker HH-forbindelsen Sveriges kobling til resten af kontinentet. Vi får yderligere en forbindelse, som aflaster Øresundsbroen og giver et alternativ, hvis der sker noget på broen, siger Peter Danielsson.

Det tredje forslag kommer fra Malmø og indebærer en ny metrotunnel fra Malmø til København beregnet til pendlere og andre rejsende i den kollektive trafik. Den skal aflaste Øresundsbroen for en stor del af persontogstrafikken og frigøre mere plads til gods- og fjern tog på broen.

Kommunerne ventes at præsentere deres forslag torsdag klokken 10.

/ritzau/TT

Annonce
Helsingør For abonnenter

Trods protester: Kommunen anlægger dyr superbane til fodboldlandsholdet

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Fire firmabiler skåret op: - Det er hamrende frustrerende

Helsingør For abonnenter

Celine spærres inde på sin konfirmationsdag: - Vi havde ikke fået noget at vide

Nordsjælland

Seks uønskede besøg hver dag i Nordsjælland:  Sådan kan du snyde tyven i ferien

Kultur

Nærheden er lige til at spise: Annette og Erik fra Villa Brinkly satser på bæredygtig hoteldrift og vilde råvarer

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Landminer er langt om længe gået af mode

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Debat

Bergs Bureau: De mystiske bølger på det blikstille sund

Kultur

Barchef lovede gratis omgang for hvert mål: Måtte forære over 1000 fadøl til euforiske fans

Debat

Debat: Det kunne være endt rigtig galt - jeg er dybt taknemmelig for hjælpen, jeg fik

Debat For abonnenter

Det lykkelige babyboom kræver handling fra regeringen

Debat

Klumme: Opfordring: Det er tid til at selvvaccinere os mod frygt - og lidt om gylle

Annonce