Annonce
Erhverv

Sygeplejersker afviser overenskomst: Her rammer strejken

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, præsenterer resultatet og svarer på spørgsmål på et pressemøde om resultatet af urafstemning om Forligsinstitutionens mæglingsforslag til en aftale for sygeplejersker og radiografer i forbindelse med OK2 i Kvæsthuset i København mandag. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Et forsøg på en overenskomst for sygeplejerskerne er blevet forkastet af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd.

Et flertal af medlemmer i Dansk Sygeplejeråd har afvist et forsøg på at nå en overenskomst for sygeplejerskerne. Dermed er der en strejke på vej for over 5000 sygeplejersker.

Det oplyser Forligsinstitutionen.

Et lille flertal af Dansk Sygeplejeråds medlemmer afviste i første omgang den overenskomst, der blev indgået på tværs af faggrupper.

Annonce

Derfor blev der lavet et mæglingsforsøg i Forligsinstitutionen, hvor der blev lavet et forslag til et kompromis. Det er det forslag, som det mandag står klart, at medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd har afvist.

Og denne gang er der ikke tale om et smalt flertal. Der har været en unormal stor deltagelse, og omkring tre ud af fire medlemmer i Dansk Sygeplejeråd har stemt. De stemte klart nej.

65,5 procent stemte for at forkaste forslaget.

Dermed kan over 5000 sygeplejersker se frem til en strejke fra natten til lørdag.

Samtidig siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, at der er overvejelser om at udtage endnu flere medlemmer til strejke.

På forhånd er det forberedt, hvilke sygeplejersker der skal strejke. Eksempelvis er der områder, hvor der ikke strejkes af hensyn til de patienter, som behandles der.

Der er eksempelvis tale om afsnit, hvor patienter behandles for covid-19 og kræft, samt børne- og psykiatriområdet.

I første omgang er det omkring ti procent af sygeplejerskerne i kommunerne og regionerne, der skal i strejke.

Grete Christensen, der har været med til at forhandle mæglingsforsøget, har anbefalet sine medlemmer at stemme ja.

Hun tolker medlemmernes nej som et tegn på, at hendes medlemmer ønsker mere omfattende ændringer i et højere tempo, end mæglingsforslaget ville levere.


Det store nej viser endnu tydeligere, at der er brug for nogle grundlæggende ændringer i lønstrukturerne, siger hun.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd


- Det store nej viser endnu tydeligere, at der er brug for nogle grundlæggende ændringer i lønstrukturerne, siger hun.

- Vi mener, at der ligger et håb i lønstrukturkomiteen (et element i mæglingsforslaget, red.), men løfterne var for vage og uklare til, at medlemmerne så det samme håb.

Hun retter samtidig en appel mod politikerne:

- Derfor er det endnu vigtigere, at politikerne bliver tydelige i deres løfter om at ændre på lønstrukturen for specielt de kvindedominerede fag i det offentlige, som har et dokumenteret lønefterslæb, siger hun.

Et flertal af medlemmerne i Radiograf Rådet har stemt for den overenskomst, der blev foreslået.

Det er ved at blive undersøgt, om Radiograf Rådet kan gå videre med deres "ja", så de ikke vil blive omfattet af strejken, oplyser Dansk Sygeplejeråd.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Erhverv

Omstridt by-forum lukker: - Kritikken har været hård

Helsingør For abonnenter

Kæmpe kloakregning på vej til lokale boligejere: - Det er ikke rimeligt

Sport

Anfører ude i topbrag: Skal giftes

Erhverv

Genstart efter en svær tid: Nu sprøjter den tidligere vaskehal sunde chokolader ud

Snekkersten

Ups - forkert adresse: Politi og redningsmandskab kørte forgæves

Helsingør For abonnenter

Koster tæt på en milliard kroner: Her skal Espergærdes veje og indkørsler graves op, så kloakvandet ikke ender i Øresund

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Danmark

Handicappede Simone: Jeg kan hverken gå i bad eller på date uden min mors hjælp

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Første private lejer til nyt sundhedshus er på plads: - Vi vil gerne sætte endnu en nål på landkortet i Helsingør

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Kultur

Guide: Fem ting du kan opleve til kulturnat i Hornbæk og Tikøb

Erhverv For abonnenter

Festen udebliver for de erhvervsdrivende til kulturnat i Hornbæk: - Vi tjener ikke på det

Debat

Klumme: Udkantsdanmark, taberlandet - hvis det findes i virkeligheden, så har jeg endnu ikke fundet det

Annonce