Annonce
Erhverv

Sygeplejerskernes formand er coronaramt inden forhandlinger

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, er blevet testet positiv for coronavirus. Det betyder, at forhandlinger i Forligsinstitutionen foregår virtuelt. Grete Christensen har det fint og deltager derfor i forhandlingerne, oplyser Dansk Sygeplejeråd. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Forhandlinger i Forligsinstitutionen foregår virtuelt, da sygeplejerskernes formand er testet coronapositiv.

Mandag gik forhandlingerne om sygeplejerskernes lønvilkår ind i en afgørende fase, inden en strejke potentielt kan bryde ud natten til fredag.

I forrige og sidste uge var der forhandlinger mellem Dansk Sygeplejeråd på den ene side og Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) på den anden side, uden at en aftale kom på plads.

Forhandlingerne blev genoptaget mandag klokken 11 i regi af Forligsinstitutionen, som er den institution, der mægler i konflikter på arbejdsmarkedet.

Forhandlingerne mandag foregik ikke helt som planlagt. Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, er blevet testet positiv for coronavirus.

Grete Christensen har det trods den positive test fint og deltog derfor i forhandlingerne, der i stedet foregår virtuelt, oplyser Dansk Sygeplejeråd.

I en pressemeddelelse oplyser Dansk Sygeplejeråd, at parterne mødes igen tirsdag klokken 13.

Sygeplejerskerne har varslet strejke, efter at de i marts stemte nej til en ny overenskomst, fordi de ikke var tilfredse med en lønstigning på fem procent over tre år.

Sygeplejerskerne mener, at deres løn er sakket bagud på grund af Tjenestemandsreformen fra 1969, der den dag i dag skyld i et lønefterslæb for nogle grupper.

Tjenestemandsreformen placerer faggrupper i det offentlige på 40 forskellige løntrin.

Hvis ikke det lykkes at lande en aftale i løbet af denne uge, kan en strejke bryde ud natten til fredag.

Der er dog en mulighed for, at strejken kan blive udsat, hvis forligsmand Lise-Lotte Nilas vurderer, at der er en idé i at forhandle videre. Strejken kan udsættes to gange af to uger.

Hvis det ender med en strejke, vil det ramme over hele landet. 5300 af medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd er udvalgt til at strejke.

Fagforbundet har i alt i underkanten af 80.000 medlemmer.

/ritzau/

Link til pressemeddelelse fra DSR
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Eriksen har sendt besked til Inter-spillere i gruppechat

Helsingør For abonnenter

Maiken er blevet glad for hjemmekontoret: - Jeg er blevet en bedre mor og kone af at kunne arbejde hjemme

Annonce