Annonce
Helsingør

Tagbrand var simpelthen bare skorstensrøg

Helsingør: Det kommunale beredskab rykkede sent søndag sammen med Nordsjællands Politi ud til en anmeldelse om brand i en ejendom på Kongevejen i det centrale Helsingør.

Heldigvis viste det sig hurtigt, at der slet ikke var nogen brand, fortæller vagtchef Jakob Tofte fra politiet.

- En anmelder ringede klokken 23.20 og sagde, at der var røgudvikling fra taget, siger han og bekræfter, at både politi og brandvæsen kørte til stedet.

Annonce
Anmeldelsen lød på brand fra taget, men det viste sig ikke at være virkeligheden. Foto: Local Eyes


Ude på stedet kunne alvoren hurtigt afblæses.

- Derude blev alle sammen enige om, at det var røg fra en skorsten, der fra en vinkel så ud som om, det kom fra bygningen, siger vagtchefen.

Generelt minder han om, at det er bedre at ringe en gang for meget end en for lidt.

Brandvæsenet undersøgte for god ordens skyld den pågældende skorsten, inden turen gik hjemad.

Det kommunale beredskab tjekkede skorstenen for en god ordens skyld. Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Det ny Hestemøllestræde: Så kan regnen bare komme

Helsingør For abonnenter

Folk står i kø for at købe luksus-lejligheder med Kronborg-udsigt: Klar til byggeri på omstridt grund

Annonce