Annonce
Helsingør

Taget på fersk gerning: Tre anholdt for tyveri mod varebiler

Tyve anholdt på parkeringsplads for tyveri fra varebiler. Foto: Local Eyes

Helsingør: Nordsjællands Politi anholdt natten til lørdag tre tyve på langtidsparkeringspladsen ved Jernbanevej 19 nær Helsingør Station.

Politiet fik en anmeldelse om, at nogen var blevet set fjerne genstande fra varebiler, og politiet kørte derfor til stedet.

Her blev en 21-årig mand fra Helsingør taget på fersk gerning, mens en 19-årig mand fra Espergærde og en 26-årig mand med ukendt adresse blev fanget i nærheden.

- De er sigtet for tyveri fra varebiler. Otte styks, som de har brudt op, siger David Buch, vagtchef hos Nordsjællands Politi.

I området fandt politiet to biler, som tyvene havde kørt i. I bilerne lå der ifølge vagtchefen en masse tyvekoster.

- Vi har nu de tre personer siddende som anholdte, og vi er i gang med yderlig efterforskning og ransagninger, siger David Buch.

Anmeldelsen indløb til politiet klokken 2:38.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Divisions-formand kalder forslaget et frontalt angreb - eks-OB-direktør Thomas Christensen ser hele fodbold-verdens balance truet

Helsingør

En gevinst for Helsingør eller ej? Vi har spurgt seks borgere på gaden om deres holdning til HH-forbindelsen

Annonce