Annonce
Sport

Teenager grundlægger Dortmund-sejr i tysk chanceorgie

Jude Bellingham tiljubles efter at have bragt Dortmund på 1-0. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Jude Bellingham førte Borussia Dortmund til sejr mod Besiktas, mens FC Sheriff Tiraspol slog Shakhtar.

Borussia Dortmund fik onsdag en god start på Champions League, da udekampen mod tyrkiske Besiktas endte med tysk sejr på 2-1.

Den 18-årige englænder Jude Bellingham fik en hovedrolle, da han med to flotte aktioner - et mål og en assist - grundlagde sejren før pausen.

Først dybt inde i overtiden reducerede tyrkerne til slutresultatet.

Annonce

Besiktas havde ikke lukket mål ind i de seneste fem kampe, men den fornemme statistik gjorde Dortmund hurtigt en effektiv ende på, og sejren kunne nemt have været meget større.

Men først var det tyrkerne, der var i teten og dominerede det første kvarter.

Der kom dog intet ud af hjemmeholdets anstrengelser, og så slog 18-årige Jude Bellingham i stedet til i det 20. minut.

Han fik en servering fra højre side fra Thomas Meunier, og Bellingham tog flot bolden til sig og halvflugtede den i mål til 1-0.

I den efterfølgende fase havde Dortmund flere muligheder for at fordoble føringen, og særligt Erling Haaland syndede, da han i helt fri position tordnede bolden over mål.

Dermed viste målmaskinen sig fra en menneskelig side, men nordmanden skulle snart revanchere sig.

I første halvlegs tillægstid gik Bellingham uimodståeligt til baglinjen og fandt foran mål Haaland, der flugtede 2-0-målet ind.

Dortmund kom også til en lind strøm af chancer i anden halvleg, og både Bellingham og Haaland havde store tilbud foran kassen.

Også Besiktas havde en stor mulighed, der kunne have bragt spændingen tilbage i kampen, men i det store billede kunne tyrkerne være tilfredse med, at det ikke endte i en regulær afklapsning.

Alligevel kom der lidt spænding i de døende minutter, da Francisco Montero headede 1-2-målet ind efter 94 minutter, men nærmere kom tyrkerne ikke.

De øvrige klubber i gruppe C, Sporting og Ajax, tørner sammen senere onsdag.

FC Sheriff Tiraspol fra Moldova fik en forrygende start på sit eventyr på første klasse, da hjemmekampen i gruppe D mod Shakhtar blev vundet 2-0.

Mali-angriberen Adama Traoré bragte moldoverne på 1-0 efter et kvarter, og efter pausen var det en anden afrikansk angriber, der skabte jubel blandt hjemmeholdets fans.

Momo Yansane fra Guinea var netop blevet sendt på banen, da han efter en times tid øgede til 2-0.

De øvrige hold i gruppen er Inter og Real Madrid, der mødes senere onsdag.

/ritzau/

Annonce
Sport For abonnenter

Live: Hvem slutter fredagen på førstepladsen i 1. division?

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Omstridt by-forum lukker: - Kritikken har været hård

Helsingør For abonnenter

Kæmpe kloakregning på vej til lokale boligejere: - Det er ikke rimeligt

Sport

Anfører ude i topbrag: Skal giftes

Erhverv

Genstart efter en svær tid: Nu sprøjter den tidligere vaskehal sunde chokolader ud

Snekkersten

Ups - forkert adresse: Politi og redningsmandskab kørte forgæves

Helsingør For abonnenter

Koster tæt på en milliard kroner: Her skal Espergærdes veje og indkørsler graves op, så kloakvandet ikke ender i Øresund

Sport

Stadig ingen point: - Det er alt for tidligt at bekymre sig

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Første private lejer til nyt sundhedshus er på plads: - Vi vil gerne sætte endnu en nål på landkortet i Helsingør

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Kultur

Guide: Fem ting du kan opleve til kulturnat i Hornbæk og Tikøb

Erhverv For abonnenter

Festen udebliver for de erhvervsdrivende til kulturnat i Hornbæk: - Vi tjener ikke på det

Debat

Klumme: Udkantsdanmark, taberlandet - hvis det findes i virkeligheden, så har jeg endnu ikke fundet det

Annonce