Annonce
Digitalt

Test: Scullcandy har to oplagte høretelefoner til konfirmanden

For lige over 1000 kroner kan man både får Hesh Evo og Jib True fra Scullcandy. Det er meget for pengene, hvis lyden ikke er det vigtigste. Collage: Silas Bang
En lav pris, nem styring og et simpelt design gør Hesh Evo og Jib True til oplagte bud til den budgetbevidste førstegangskøber. Lyden er dog ikke et salgsargument.

Sennheiser, Bose, Sony, Shure, B&O og Master&Dynamics.

Det er bare nogle af de mærker, vi på Gear-redaktionen har testet høretelefoner fra. Fælles for dem er, at prisen på true wireless in-ear eller over-ear høretelefoner ofte når over 2000 eller 3000 kroner.

Der ligger Scullcandy i en billigere boldgade og henvender sig uden tvivl også til en yngre og mere budgetbevidst forbruger. Bare navnet Scullcandy - eller "kranieslik"- fortæller tydeligt, at høretelefonerne med sit dødningehoved på siden nok sjældent omslutter ørene på en 40-årig revisor.

Annonce

Vi har testet to af virksomhedens nyeste og billigste produkter: over-ear høretelefonerne Hesh Evo til under 700 kroner og in-ear øretelefonerne Jib True til kun 360 kroner.

Og hvad får man så for samlet godt 1000 kroner?

Fine funktioner

Først og fremmest får man masser af plastik i både indpakning og i produkterne, som -  ikke så  overraskende - ikke føles high-end. Det gælder især Jib True, hvor etuiet er meget let. Det gør dog sit job fint og holder hver øretelefon solidt fast med magneter.

Hesh Evo har en metalramme mellem hver ørekop samt tykkere plastik, hvilket øger vægten og gør oplevelsen lidt bedre. Men det er tydeligt, at vi er i den billige ende inden for høretelefoner.

Samtidig er det skuffende at se, at hvor Hesh Evo oplades med den pt. mest brugte standard, usb-c, bruger Jib True i stedet micro-usb.

Vores eksemplarer af Scullcandys to billigste høretelefoner, Hesh Evo øverst og Jib True nederst, blev leveret i sort, men fås begge i blå. Foto: Silas Bang

Men da jeg skal parre høretelefonerne med min mobil, bliver jeg positivt overrasket. Modsat flere af de dyre "konkurrenter", så skal jeg ikke først downloade en app og registrere mig. Et tryk på hver parringsknap og så har min iPhone fundet dem begge på ingen tid. Og forbindelsen er stabil. Dejligt.

Og så er det rigtig smart, at der i Hesh Evo er en indbygget "Tile" med gps, så man nemt kan finde sine høretelefoner med mobilen.

Om testen

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Artiklen indeholder affiliate links til Jysk Fynske Mediers samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på de links, modtager vi en mindre betaling, men de har ingen betydning for, hvilke tests vi bringer eller vores bedømmelse af produkterne

Begge høretelefoner har desuden taktile knapper, hvor man både kan skifte sang, tage telefonen og kalde på sin digitale assistent. Det er dog lidt ubehageligt på Jib True, da man derved skubber dem yderligere ned i øregangen. Til gengæld kan man skrue op og ned for lyden. En funktion Apples populære Airpods endnu ikke har fået.

Annonce

Middelmådig lyd

AirPods Pro har derimod aktiv støjreducering, hvilket hverken Hesh Evo eller Jib True kan prale af. De fjerner begge en del lyd ved at gå dybt ind i eller omslutte ørene, men meget lyd slipper både ud og ind. Scullcandy har dog dyrere alternativer med støjreducering som Indy ANC og Cruscher ANC.

Hesh Evo har hurtigopladning og kan foldes udmærket sammen til rejsen. Der er dog kun en tynd pose med til at opbevare dem i. Foto: Silas Bang

Og hvad så med lyden? Det er her, at man især mærker gabet op til de dyre mærker. Den er middelmådig med for få nuancer i lyden og med for stor fokus på de lave toner samt en bass, der ikke helt ved, hvad den skal. Nogle gange er den for blød, mens den andre gange giver et ordentligt boost. Og uden en EQ kan man ikke justere på lyden.

Lyden kan dog fortsætte længe med en batteritid på seks timer for Jib True plus opladning i etuiet og op til 36 timer for Hesh Evo.

Og med den imponerende lave pris, fine funktioner og farver i både sort og blå er både Jib True og Hesh Evo oplagte bud til fx konfirmanden eller andre unge eller yngre, budgetbevidste forbrugere.

Annonce
Navne For abonnenter

Røvlækker på Instagram: Jeg vil gerne være bedre til at vise min egen uperfekthed

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Henrik har tilbagelagt tusindvis af kilometer på en cykel, som ikke kan bevæge sig: - Det sociale er drivkraften

Helsingør For abonnenter

Efter selvmord på Espergærde Gymnasium tog 20-årige Sixten til psykolog: Nu opfordrer han andre til at række ud efter hjælp

Nordsjælland

Pløjede fodboldbane helt i stykker: Fundet da politiet så møgbeskidt bil

Danmark For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Espergærde

Fuld mand forsøgte røveri mod ung kvinde: Bilen stoppede midt i vejkryds

Helsingør For abonnenter

'Islam er den eneste levemåde, der kan befri kvinder i vesten': Onsdag morgen forsøgte ekstremister at påvirke gymnasieelever

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Vicerektor om tragisk faldulykke: - Vi håber med alt, hvad vi kan krydse, at vores elev kommer sund og rask tilbage til skolen

Danmark For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Debat For abonnenter

Zar hører hjemme her: Men projektet har ikke fået den opbakning, det fortjener

Danmark For abonnenter

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

Debat

Debat: - Det er min datter, det går ud over. Det er min datter, de ikke har tid til

Annonce