Annonce
Udland

Øget smitte tvinger pubber i England til at lukke klokken 22

Hannah Mckay/Reuters
Flere ministre og Londons borgmester giver udtryk for dyb bekymring over tiltagende smitte.
Annonce

Pubber i England skal fra torsdag lukke klokken 22.00 lokal tid som led i bestræbelserne på at få dæmmet op for udbredelsen af coronavirus.

I visse områder kan barer og restauranter få ordre om at lukke helt.

Det vil premierminister Boris Johnson meddele parlamentet og nationen tirsdag.

Samtidig vil han fortælle, at beværtninger fremover vil være begrænset til bordservice.

Det viser uddrag fra Johnsons bemærkninger offentliggjort af hans kontor mandag.

- Ingen undervurderer de udfordringer, som de nye foranstaltninger vil udgøre for mange enkeltpersoner og virksomheder, vil Boris Johnson sige i sin tale tirsdag.

- Vi ved, at det ikke vil blive nemt, men vi er nødt til at tage yderligere skridt for at kontrollere stigningen i antallet af smittetilfælde og beskytte NHS (det britiske sundhedsvæsen, red.).

Alarmberedskabet for coronavirus er desuden blevet opgraderet fra tre til fire. Alarmberedskab fem er det højeste niveau og indebærer blandt andet nedlukning.

Flere ministre og Londons borgmester, Sadiq Khan, har udtrykt dyb bekymring over den fortsatte udbredelse af covid-19 i Storbritannien.

Den britiske sundhedsminister, Matt Hancock, fik tidligere mandag aktiekurserne til at falde markant i hele hotel- og restaurationsbranchen, da han varslede yderligere restriktioner.

- Vi gør det helt klart, at der absolut er behov for forandringer, som må ske inden for den allernærmeste fremtid, sagde Hancock, da han i et tv-interview blev spurgt om, hvorvidt folk vil kunne gå på pub næste weekend.

Aktierne i børsnoterede selskaber bag pubber og restaurationer faldt mellem 9 og 18 procent efter de politiske udmeldinger.

Den britiske regerings øverste rådgiver på sundhedsområdet, Chris Whitty, frygter en udvikling, hvor antallet af smittede vil blive fordoblet hver syvende dag.

- Storbritannien har i negativ forstand rundet et hjørne under pandemien, siger han.

I midten af oktober kan der komme op mod 50.000 nye tilfælde dagligt i England, vurderer han.

- De kommende seks måneder vil være meget afgørende. Vi ved, at årstiden er imod os, advarer Chris Whitty.

Han påpeger, at coronavirusset trives bedre i det køligere klima i efteråret og vinteren ligesom andre luftvejsinfektioner.

Op mod 400.000 personer er bekræftet smittede i Storbritannien. Søndag blev der meldt om næsten 4000 nye smittetilfælde og 18 coronarelaterede dødsfald.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Brændte chancer kostede point

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Annonce