Annonce
Helsingør

Tidligere Zar-styrmand er skipper på skole til søs: - 80 pct. af vores elever er nu i arbejde eller uddannelse

- Jeg har et drømmejob, siger skipper på skoleskibet Marilyn Anne, Toke Aagaard, der også har været styrmand på skonnerten Zar.
Tre jyske kommuner, Struer, Herning og Holstebro, har skabt en succeshistorie med et fælles projekt: et skoleskib ombord på en tremastet skonnert.
Annonce

HELSINGØR HAVN:  De har allerede gjort dét, som frivillige kræfter i Helsingør lige nu arbejder hårdt på at få til at lykkes.

Et vrag, et stykke maritim dansk kulturarv, lå i havnen og var ved at gå til grunde. Så fik en driftig mand i byen øje på de muligheder, der alligevel var på den synkende skude. Det samme gjorde en kommune.

Eleverne ombord på Marilyn Anne øver sikkerhed til søs.

I 1978 blev skibet købt af Struer Kommune, og efter et grundigt restaureringsarbejde blev det i 1985 overdraget til et driftsselskab bestående af Struer, Holstebro og Herning kommuner samt det daværende Ringkøbing amt.

Annonce

Praktisk begavede

Den tremastede skonnert Marilyn Anne har siden da fungeret som skoleskib for unge i 9. og 10. klasse, der har det svært i folkeskolen, og som er mere praktisk begavede.  Skibet sejler også charterture og lejes ud til diverse begivenheder.


Alting giver mening på et sejlskib. Alting bliver åbenlyst. Som elev og besætningsmedlem her ombord er man nødt til at tage hensyn til andre. Nødt til at kunne holde sin mund, hvis andre skal sove. Nødt til at passe sin opgave. For gør man det ikke, så er det andre, der skal, hvis skibet skal sejle. Alle er vigtige.

Toke Aagaard, skipper på skonnerten Marilyn Anne


De tre kommuner skød oprindeligt 700.000 kroner i projektet, da skibet skulle renoveres helt fra bunden. På det tidspunkt var det en hel del penge.

Engang var den en ruin. Nu er skonnerten Marilyn Anne så smuk.

Sammen med Struer Værft etablerede kommunerne et arbejdsløshedsprojekt omkring skonnerten, hvor nogle af værftets svende sammen med de rekrutterede arbejdsløse fik renoveret skibet, og samtidig fik de ledige nye færdigheder.

Annonce

God statistik

Det kombinerede renoverings- og arbejdsløshedsprojekt tog fem år. Og i mellemtiden havde en driftig mand, ungdomsskolens leder Jens Fage Pedersen, sat sig i spidsen for det projekt, der nu i mange år har vist sig at være en lysende succes-historie.

En evalueringsrapport viser, at 80 procent af de elever, der er været igennem skoleophold på skonnerten, efterfølgende enten er kommet i uddannelse eller arbejde.

- Det er nogle tal, vi er rigtig glade for. Alting giver mening på et sejlskib. Alting bliver åbenlyst. Som elev og besætningsmedlem her ombord er man nødt til at tage hensyn til andre. Nødt til at kunne holde sin mund, hvis andre skal sove. Nødt til at passe sin opgave. For gør man det ikke, så er det andre, der skal, hvis skibet skal sejle. Alle er vigtige. Alle har en opgave. Det er en form for selvjustits. Og vi er alle i samme båd, helt bogstaveligt. Man kan ikke bare gå væk fra en konflikt, man skal kunne rumme den og blive ombord.  Det er en god læring til livet senere ude på arbejdspladserne, siger skipper på Marilyn Anne, Toke Aagaard.

Annonce

Forurening

Da Helsingør Dagblad taler med ham, ligger Marilyn Anne ved Tåsinge, hvor Naturskolen i Svendborg og Den Sejlende Højskole har lejet skonnerten i en uge for at tage vand- og bundprøver.

- Det er desværre ikke kun i Øresund, at udledning af spildevand fra kloakker er et problem. Det finder sted i hele landet og vi ser tydelige konsekvenser af det, bemærker Toke Aagaard.


Jeg føler mig så privilegeret, så man næsten ikke fatter det. Her ombord har jeg fået lov til at fungere med de to ting i livet, som jeg interesserer mig allermest for. At sejle - og at arbejde med børn og unge, der har det svært. Det her er mit drømmejob.

Toke Aagaard, skipper på skonnerten Marilyn Anne.


Han er ansat som afdelingsleder i Struer Ungdomsskole - og altså som skipper på den tremastede skonnert. Og besætningen består både af læreruddannede og uddannede søfolk.

For 20 år siden sejlede Aagaard i tre sæsoner som styrmand på skonnerten Zar, som efter alt at dømme bliver hjemmehørende i Helsingør.

I 2001 blev den nu 50-årige skipper ansat som styrmand på Marilyn Anne, i 2008 blev han skipperafløser og siden 2015 har han været skibets skipper.

- Jeg føler mig så privilegeret, så man næsten ikke fatter det. Her ombord har jeg fået lov til at fungere med de to ting i livet, som jeg interesserer mig allermest for. At sejle og at arbejde med børn og unge, der har det svært. Det her er mit drømmejob. Og sådan har hele besætningen det. Fordi jeg har mulighed for at give de ansatte en ordentlig hyre og lønne dem hele året rundt, så har jeg nogle meget kvalificerede, dygtige medarbejdere, siger Toke Aagaard, der privat bor i Svendborg.

Annonce

Vinterhi i Struer

Marilyn Anne sejler fra marts til starten af november. Derefter bliver det for koldt, og skibet sejler hjem til Struer, hvor det også har en landbase med værksted, skolestue og velfærdsrum.

Eleverne gennemgår en række discipliner ombord på skoleskibet Marilyn Anne.

- Vi bruger vinteren på vedligeholdelse af skibet, og her får eleverne så mulighed for at lære håndværksfag, får materialekendskab og lærer om sikkerhed og at passe på sig selv.


Jeg føler mig så privilegeret, så man næsten ikke fatter det. Her ombord har jeg fået lov til at fungere med de to ting i livet, som jeg interesserer mig allermest for. At sejle - og at arbejde med børn og unge, der har det svært. Det her er mit drømmejob.

Toke Aagaard, skipper på skonnerten Marilyn Anne.


Alle elever går efter et skoleår på skibet op til folkeskolens afgangsprøve, og de skal leve fuldt ud op til pensum. På Marilyn Anne er der til gengæld mulighed for alternative indlæringsmetoder. Matematikken kan tages i brug, når man skal regne

Annonce

Alle begår fejl

- Der er uhørt mange, der har det dårligt i folkeskolen. Vores elever kommer med ordblindhed, ADHD og andre diagnoser. Men vi er ikke et socialpædagogisk projekt. Vi er en skole og vores elever skal ikke have en plettet straffeattest eller være i nogen form for misbrug. Har vi en bekymring om noget, bliver de testet. Og bliver urinen testet positiv, så bliver man ikke bortvist, men bliver ombord, indtil man kan levere en ren urinprøve. Sker det anden gang, så skal man afmønstre. Vi ser sådan på det, at vi begår alle fejl og vi skal have en chance for at rette op på fejlen. Det samme sker, hvis man har taget en chokoladebar nede i supermarkedet. Så får man en chance til, mens vi holder godt øje. Det skal ikke ske to gange, fortæller Toke Aagaard.

Annonce

Løsningen i Helsingør

Skipperen tager tit rundt til andre kommuner og fortæller om det sejlende skoleprojekt. Han mener, at projektet med Zar i Helsingør er en fremragende idé.

- Men løsningen i Helsingør skal nok ikke være den samme som vores. I Helsingør ser jeg mere muligheden i at lave en form for skoletjeneste ombord på Zar. Måske med en-to-dages ture, hvor man kan drage mange emner ind i undervisningen, ikke mindst den spændende maritime historie, som Helsingør har. Der er også et eksempel fra Esbjerg Kommune, der har lavet en aftale med skonnerten Fulton. Her får unge, der er gået ud af skolen og stadig ikke kommet i gang, et forløb, hvor de bliver en del af noget igen.

Marilyn-Anne modtager hvert år et driftstilskud fra de tre ejerkommuner samt betaling pr. elev.

Historien bag Marilyn Anne

Skonnerten "Marilyn Anne" er bygget i Marstal i 1919 til rederiet Kromann. (den har en veldokumenteret historie, hvilket er enestående for et så gammelt skib i vore dage)

Den har sejlet under navnet "Frem" især på "Newfoundland-farten" (Danmark- Portugal-Newfoundland- Island- Danmark), men kom også så langt som til Tunis, Marokko og Sydamerika.

I 1939 blev skibet solgt til Skärhamn i Sverige, og sejlede under navnet "Vestervåg" på Nordeuropa, og sejlede under anden verdenskrig i Østersø-farten. Efter krigen blev den blandt andet brugt til fiskeri under Island.

I 1958 kom skibet til Danmark igen under navnet "Vest" af Ålborg, og sejlede med cement, kul, gødning og lignende.

I 1968 blev skibet købt af en amerikaner, som gav det navnet "Marilyn Anne". Han forsøgte at restaurere skibet; et arbejde han dog måtte opgive i 1977.

I 1978 blev skibet købt af Struer kommune, og efter et grundigt restaureringsarbejde, blev det i 1985 overdraget til et driftsselskab bestående af Struer, Holstebro og Herning kommuner samt Ringkøbing amtskommune. Skibet har siden da fungeret som en skole til søs. Efter amtets ophør, drives skolen videre af de 3 kommuner.

Marilyn Annes Venneforening

Marilyn Anne's Venner er en forening og vennekreds for skonnerten Marilyn Anne af Struer.

Foreningens formål er "at udbrede kendskabet til skonnerten Marilyn Anne's historie og virke som skoleskib".

Dette alternative skoletilbud kunne ikke eksistere uden offentlig støtte og velvilje, og gennem sit medlemsskab er man  med til at bakke ideen op.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce