Annonce
Helsingør

Tiltalt for at ringe 112 uden grund

Tre gange ringede en ung kvinde 112 uden grund, mener politiet. (Foto: Scanpix)
Annonce

HELSINGØR: Retten i Helsingør står foran at behandle en sag om at tilkalde hjælp uden grund.

En kvinde i begyndelsen af 20erne og fra Espergærde bliver konfronteret med to lægdommere og en retsformand, efter at hun ifølge politiet slog alarm på 112 hele tre gange uden at der var grund til det.

Opkaldene blev foretaget den 25. december sidste år og inden for halvtreds minutter. Hver gang fortalte kvinden, at der lå en livløs person ude på Marievej i Mørdrup i Espergærde.

Men da ambulancer og politipatruljer dukkede op på stedet, var der ingen person at finde.

Annonce

Kan give fængsel

Det endte med at politiet sigtede kvinden for overtrædelse af straffelovens § 135, som siger at:

"Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som ved ugrundet påkaldelse af hjælp, misbrug af faresignal el. lign. forårsager udrykning af politi, ambulance, redningsberedskabet eller sø- eller luftredningstjenesten".

Den tiltalte kvinde nægter sig skyldig. Helsingør Dagblad dækker retsmødet.

berg

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Dronningen af Hornbæk fylder 60

Annonce