Annonce
Nordsjælland

To mænd var i fuld gang med vandkanderne, da politiet dukkede op:  Hashgartneri i lokalt sommerhusområde

To mænd er tiltalt for ulovlig cannabisdyrkning. Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

LANGESØ:  Mens de de fleste andre sommerhusejere gik og puslede om deres hindbærbuske og rabarberbede i haverne, gik to mænd rundt og passede nogle helt andre typer planter på Rørsangervej i Langesø sidste sommer.

Planter af den slags, som mange mennesker interesserer sig for - heriblandt folk, der er ansat i politiet. Havens to gartnere var i fuld gang med at pleje planterne, da en patrulje fra Nordsjællands Politi den 13. august dukkede op for at høre nærmere om deres grønne udbytte.

Kilovis af pot

Ordensmagten havde nemlig fået et tip om, at det, de dyrkede, ikke lige kunne føres ind under afgrøder, der sædvanligvis ender som rabarberkompot, syltetøj og rødgrød.

Hash, cannabis, pot, marihuana - hvad er hvad?

Kært barn har mange navne - her er en oversigt over dem.

Hampeplanten Cannabis Sativa og indeholder det aktive stof THC. Cannabisplanten kan bruges til at lave flere former for rusmidler, hvor hash er den mest kendte form, men der findes mange andre former.

Hash er harpiks, der er presset sammen med plantedele og bindemiddel. Hash findes i klumper eller plader, og farven kan være sort, brun, rød eller grøn. Indholdet af THC i den hash, der bliver solgt, er meget forskelligt, men vil typisk variere fra 10 til 40 %. Det kan derfor være svært at vide, hvor stærk hashen er.

Marihuana/pot: Består af findelte, tørrede blade, topskud og blomster fra hampeplanten. Det ligner tørret, hakket græs. Marihuana indeholder gennemsnitligt 3-10 % THC.

Skunk (også kaldet nederweed): Består af tørrede topskud. Skunk ligner marihuana, men er stærkere. Skunk indeholder gennemsnitligt 10-30 % THC.

Cannabisolie: er et tyktflydende udtræk af hash eller marihuana. Det er brunt eller sort. Cannabisolie indeholder gennemsnitligt 10-50 % THC.

Et andet vigtigt stof i cannabis er CBD, der potentielt modvirker flere af de uønskede effekter ved THC som fx tankeforstyrrelser, psykotiske symptomer, angst og negativ effekt på hukommelsen.

Til gengæld kunne de ryges og tygges. Ifølge politiet har de to gartnere, en 38-årig mand fra Frederiksberg og en 57-årig mand fra Tikøb, gennem en længere periode fremstillet kilovis af pot, marihuana, skunk og hash fra de hampeplanter, de lokkede op af havens muld.


I forbindelse med besøget på gartneriet konfiskerede politiet 300 cannabisplanter og -stiklinger, som, hvis mændene havde fået fred til at dyrke dem, kunne være brugt til at fremstille ikke mindre end mindst 9,5 kilo marihuana

Fra anklageskriftet


Produkterne var ifølge anklageskriftet beregnet til at blive solgt videre til andre.

Annonce

300 planter blev rykket op

I forbindelse med besøget på gartneriet konfiskerede politiet 300 cannabisplanter og -stiklinger, som, hvis mændene havde fået fred til at dyrke dem, kunne være brugt til at fremstille ikke mindre end mindst 9,5 kilo marihuana

Politiet har lukket et hashgartneri her på Rørsangervej i Langesø. Foto: Niels Berg 

Politiet har rejst tiltalte mod mændene for de ulovlige havesysler, og for allerede at have fremstillet 8,6 kilo skunk  og 5,6 kilo pot af afgrøderne i og omkring sommerhusgrunden på Rørsangervej.

Da de to tiltalte nægter sig helt eller delvis skyldige, skal sagen føres for en domsmandsret. Helsingør Dagblad følger sagen.




Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Sport

Faldt om i januar: Hjertestop har ramt flere unge fodboldspillere

Annonce