Annonce
Espergærde

Tobias er utryg ved farlig skolevej: - Der er mange, der drøner af sted

Tobias Johnsen og søn, seksårige Eigil. Tobias Johnson synes, det er utrygt, at hans søn og datter skal krydse Hovvej hver dag for at komme til skole på Grydemoseskolen. Foto: Katrine Carøe Wandrup
Tobias Johnsen bryder sig overhovedet ikke om, at hans to børn, seksårige Eigil og fireårige Rigmor hver eneste dag skal krydse Hovvej for at komme i skole og børnehave. Han vil gerne have en skolepatrulje – men det er ulovligt, lyder det fra Nordsjællands Politi.

ESPERGÆRDE: - Jeg er ikke særligt tryg ved, at mine børn skal krydse vejen alene om et par år, når de er gamle nok. Der er mange, der drøner ned ad Hovvej og ikke stopper for fodgængere, siger Tobias Johnson, 35, som er konsulent og far til seksårige Eigil, som går i 0. klasse på Grydemoseskolen, og fireårige Rigmor, der går i børnehave samme sted.

- Jeg har prøvet at kontakte skolelederen for at se, om vi kunne finde en løsning, men jeg får bare at vide, at Hovvej er for langt fra skolen. Jeg kan bare ikke forstå, det kan være rigtigt, for Hovvej er den eneste trafikerede vej, der leder op til Grydemoseskolen. Så for langt – ja, hurra, siger den frustrerede far.

Derfor har han kontaktet Helsingør Dagblad for at få svar på sine spørgsmål, og dem har vi fundet til ham.

Annonce

Hovvej er den eneste vej

Men først en kort opridsning af, hvad Tobias Johnsen mener, problemet er.

Grydemoseskolen ligger for enden af en lukket vej. En masse stier fører til skolen, men bor du øst for netop Hovvej i Espergærde vil du skulle krydse den ganske trafikerede vej.


Jeg vil gerne have en eller anden form for løsning

Tobias Johnsen, far til Eigil og Rigmor


Og det synes Tobias Johnsen er utrygt, for bilerne på Hovvej kører ifølge ham for hurtigt og har ikke respekt for personer, der gerne vil krydse fodgængerfelterne – heller ikke selvom det er børn.

- Hvis der var en anden vej mellem Hovvej og skolen, ville jeg ikke på samme måde synes, det var skolens ansvar at sikre den. Men Hovvej er den eneste vej, der fører forbi, medmindre man kan komme fra stisystemet, og det er ikke muligt at komme til Grydemoseskolen fra vores ende af Espergærde uden at krydse den vej, siger Tobias Johnsen og fortsætter:

- Jeg vil gerne have en eller anden form for løsning. Jeg tænkte, at det kunne være oplagt med skolepatruljer, men det er selvfølgelig også en mulighed at lave fodgængerfelterne lysregulerede eller at bygge en gangbro eller tunnel.

Annonce

Rigide regler forhindrer patrulje

Lovgivningen siger, at skolepatruljer arbejder inden for et særligt begrænset område tæt på skolen, og at de står fortrinsvis i et fodgængerfelt, hvis det findes inden for rimelig afstand fra skolen.

DET SIGER LOVEN

Ad § 3

I henhold til færdselsloven påhviler det politi og vejmyndighed efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte eleverne mod farerne fra den kørende trafik på deres vej til og fra skole. Der tænkes her fx på lysreguleringer, fodgængerovergange og cykelstier. Hvis de trafikale forhold nødvendiggør en nærmere opsigt med eller regulering af elevernes færden, kan der oprettes en skolepatrulje. Der henvises til Undervisningsministeriets vejledning om skolepatruljers oprettelse og funktion.

Netop ”rimelig afstand” mener Tobias Johnson er op til fortolkning. For selvom der ganske rigtigt er cirka 450 meter fra skolen til Hovvej, er Hovvej den nærmeste trafikerede vej og bør derfor være dækket af skolepatrujlerne, mener han.

- Jeg synes, det er en meget rigid fortolkning af reglerne, siger faren.

Annonce

Det ér for langt væk

Både skoleleder for skolerne i Espergærde, Andreas Elkjær, og specialkonsulent hos forebyggelsessekretariatet ved Nordsjællands Politi, Poul Erik Lehmann Thomsen, påpeger, at Hovvej ér for langt væk.

Tanken om at seksårige Eigil og fireårige Rigmor om et par år skal tage turen til og fra skole gør Tobias Johnson, her med Eigil, utryg, fordi børnene skal krydse Hovvej. Foto: Katrine Carøe Wandrup

- Reglerne er ret klare på området - skolepatruljer skal være ved skolen. Det vil sige, at de kan stå ved veje ved hovedindgangen til skolen, eller hvis der for eksempel er en bagvej ud til en trafikeret vej, siger Poul Erik Lehmann Thomsen og fortsætter:

- Reglerne kommer sig af, at skolen har forpligtigelse til at føre tilsyn med trafikale i samarbejde med politi og vejmyndighed i nærheden af skolen, og her er det så muligt at få skolepatruljer, hvis de trafikale forhold kræver det.


Det er rigtigt nok, at nogle bilister er dårlige til at sænke farten og stoppe ved fodgængerfelter, og det arbejder vi på at løse

Christina Jakobsen fra Center for Teknik, Miljø og Klima i Helsingør Kommune


- Skolepatruljer er ikke en mulighed, men måske kan der etableres en følgeordning, hvor ældre elever følger de små over for eksempel Hovvej og op til skolen. Vi havde en lignende ordning, indtil der ikke længere var små elever, der havde behovet, supplerer Andreas Elkjær.

Annonce

Sikkerheden er allerede bedre

- Vi har opgraderet krydsningspunktet ved Grydemosevej/Hovvej, hvor støttehellen (hellen midt på vejen, red.) er blevet større, hvilket gør, at fodgængerfeltet er blevet bredere. Derudover er vejen indsnævret på stedet, og der er gult blinklys. Alle disse tiltag er med til at gøre bilisterne mere opmærksomme på krydsende fodgængere og øger derfor sikkerheden, siger Christina Jakobsen fra Center for Teknik, Miljø og Klima i Helsingør Kommune.

Hun kan godt genkende problematikken om, at bilister ikke tager hensyn.

TRE LØSNINGER

Christina Levring Jakobsen fra Center for Teknik, Miljø og Klima i Helsingør Kommune afviser ikke, at der kan ske flere tiltag, som kan hjælpe de små elever sikkert over vejen.

  1. Tidligere har der været nogen ved netop Grydemosevej/Hovvej i gule veste, som var en såkaldt følgeordning, hvor eleverne, der kom med bussen fra Kvistgård, blev hentet på et bestemt tidspunkt og fulgt op til skolen. - Jeg ved ikke, om lige den løsning fungerer i det konkrete tilfælde, men det kan godt etableres igen. Det kræver bare, at børnene skal stå på et bestemt tidspunkt ved Hovvej, så en ældre elev eller voksen kan komme og hente dem og følge dem over vejen, siger Christina Levring Jakobsen.
  2. På Mørdrupskolen har der været en såkaldt gå-bus-ordning, hvor større elever går en runde og henter mindre elever på forskellige stop på ruten. Det kræver dog, der er en, der kan organisere det og at der er nok både større elever, der kan hente, og nok mindre elever, der har behovet.
  3. Gangbroer er en mulighed, men ikke en god en af slagsen. - Gangbroer kræver meget areal, og så viser al erfaring, at de ganske enkelt ikke bliver brugt. Folk har en tendens til at vælge den korteste rute direkte over vejen, medmindre der er markante forhindringer som for eksempel en hovedvej eller jernbaneskinner, siger Christina Levring Jakobsen.

- Det er rigtigt nok, at nogle bilister er dårlige til at sænke farten og stoppe ved fodgængerfelter, og det arbejder vi på at løse ved at lave færre men mere sikre krydsningssteder. Derudover opfordrer vi generelt til at bilisterne viser hensyn til de lette trafikanter særligt ved krydsningspunkterne, siger Christina Jakobsen.

Annonce

Politikerne skylder svar

- Med kommunalvalg på trapperne skylder politikerne nogle svar på, hvordan de vil gøre trafikken sikrere i Espergærde og resten af Helsingør kommune, mener Tobias Johnsen.

Derfor har Helsingør Dagblad sat et par medlemmer fra Helsingør Byråds By-, Plan- og Miljøudvalg stævne for at høre, hvad de vil gøre ved problemet.

- Jeg kan sagtens forstå utrygheden. Hovvej er en trafikeret vej. Dog er det første gang, jeg hører problemstillingen fra en forælder, og allerede nu er der tænkt på løsninger, der er for eksempel de gule blinksignaler, der indikerer en fodgængerovergang, siger Claus Christoffersen, viceborgmester og medlem af By-, Plan og Miljøudvalget for Socialdemokratiet, og fortsætter:

- Det er alfa og omega i en børneby som Espergærde, at der er sikre skoleveje, og det er noget, jeg har meget fokus på i mit arbejde i By-, Plan og Miljøudvalget.

- Løsningerne med enten en gangbro eller en tunnel er ikke så gode, for vi kan se, at gangbroer sjældent bliver brugt, mens tunneller for mange føles utrygge om aftenen. Derfor arbejder vi med løsninger på selve vejen.

Tobias Johnsen træner Eigil i trafikken og lærer ham at kigge til begge sider, inden han må gå over vejen. Når en bil stopper, må de gå - det har Eigil allerede helt styr på. Foto: Katrine Carøe Wandrup

Jens Bertram, næstformand for By-, Plan og Miljøudvalget for De Konservative, mener ikke nødvendigvis, at det er By-, Plan- og Miljøudvalget, der sidder med problemet, som han dog anerkender kan være reelt:

- Hvis en forælder har en betænkelighed, skal jeg ikke sige, om den er reel. Han har jo nogle erfaringer. Jeg ved dog, at vi har nogle meget tydeligt markerede fodgængerfelter, siger han og fortsætter:

- Der er en masse i gang. Jeg ved, at Espergærde Byforening arbejder på at få fartgrænsen sænket til 40 km/t i byen. Politisk kan vi løse problemet med for eksempel flere bump, men det tror jeg ikke er en god løsning på Hovvej, da den speeden op og ned, som bump medfører, giver støjgener til beboere på vejen. En anden løsning kunne være tavler, der viser bilisternes hastighed og dermed øger opmærksomheden på at overholde fartgrænsen.

Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Navne For abonnenter

Vognmand fra Saunte med interesse for mennesker, mursten og musik: Anders har taget sit sidste billede

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Udrykning i Helsingør: Mindst 20 personer i masseslagsmål

Helsingør For abonnenter

Fritidshus steg 2,6 millioner på et år

Helsingør

Klimaforskere varmede op til topmøde: Vandstanden i Helsingør stiger, hvis isen begynder at smelte på Arktis

Erhverv

Helsingør-virksomhed er med i forreste række på klimatopmøde: - Vi vil gerne sætte tanker i gang hos verdens statsoverhoveder

Helsingør

Jette, Mette og Ann-Britt i fælles opråb: -Vi har simpelthen ikke tid nok til de ældre

Erhverv For abonnenter

Allan giver sit livsværk videre: - Det bliver ligesom at få min anden ungdom

Helsingør For abonnenter

Politikere vil ikke have fartdæmpende sommer-løsning på Strandvejen: - En løsning skal være permanent

Helsingør

Bergs Bureau: Fredet mur i frit forfald - hvorfor griber de ansvarlige ikke ind?

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Helsingør

Ældreplejen har massiv mangel på medarbejdere: Sådan vil politikerne forbedre forholdene

Helsingør For abonnenter

Fremmed kvinde fødte tre børn i Amandas hus: Nu skaber hun nyt liv i den gamle fødeklinik

Alarm 112

55-årig kvinde er dræbt af knivstik i Tisvildeleje

Annonce