Annonce
Helsingør

Togpersonale i problemer: stiv mand ville ikke høre efter

Det er nok hverken første eller sidste gang, at der har været en meget beruset mand på Helsingør Station. Foto: Lars Johannessen


Annonce

HELSINGØR: I de sene nattetimer i weekenden kan man ofte finde mange berusede mænd og kvinder på Helsingør Station, da de herfra kan komme hjem efter en forhåbentlig vellykket bytur.

Det var også tilfældet for en 36-årig mand fra København, der befandt sig på stationen ved 2-tiden natten til lørdag.

Den 36-årige havde dog nok hældt mere på dunken, end hvad godt var, og han skulle vise sig at blive en stor udfordring for DSB-personalet på stationen, da han nægtede at høre efter deres anvisninger.

Manden var så fuld, at han ved flere lejligheder var ved at falde ned på skinnerne, og togpersonalet så derfor ingen anden udvej end at ringe efter Nordsjællands Politi.

Da betjentene ankom til stationen, havde også de svært ved at trænge igennem til den 36-årige. Derfor blev han anholdt 02.19 og taget med til politigården, hvor han fik lov til at overnatte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce