Annonce
Helsingør

Træk en buket i automaten: "Vi må jo komme med på beatet"

Blomster Hjørnet i Espergærde Centret har fået en blomsterautomat. Foto: Lars Johannessen

Blomster Hjørnet i Espergærde Centret har anskaffet sig en blomsterautomat, så kunderne kan købe buketter døgnet rundt.

Annonce

Espergærde: - Vi må jo følge med fremtiden!

Sådan lyder det fra Jan Mathiesen, der er indehaver af Blomster Hjørnet i Espergærde Centret.

Han fik onsdag eftermiddag leveret en automat - men en anderledes en af slagsen.

Fremover kan kunderne købe blomster døgnet rundt, også når butikken er lukket og slukket.

Man skal blot vælge en buket i automaten, trykke på skærmen og betale med kreditkort eller MobilePay. Så åbner automatlugen, og man kan tage den cellofan-indpakkede blomsterbuket med sig.

- Så kan man lige trække en buket, hvis man står og mangler - også i weekender og på helligdage, siger Jan Mathiesen.

Annonce

Populært i Sydeuropa

Konceptet stammer fra Sydeuropa, hvor blomsterautomater er blevet populære i de seneste år.

Automaterne er også blevet mere udbredte herhjemme - omkring 20 blomsterbutikker i landet har en automat.

Jan Mathiesen slår dog fast, at der vil gå et stykke tid, før sådan en automat har tjent sig selv hjem.

- Den er forholdsvis dyr, men man må jo kigge ind i fremtiden og komme med på beatet, lyder det fra butiksindehaveren.

Maskinen, der bliver leveret fra Holland, har i alt 18 rum til forskellige buketter. Blomsterne står i vand og er nedkølet til otte grader, så de holder sig friske.

- Men vi kan også have særlige varer i automaten indimellem - hvis det f.eks er fars dag, så kan det være, der står to flasker rødvin i et af rummene, siger Jan Mathiesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: De forbandede gule

Annonce