Annonce
Erhverv

Tre nye kollegier skal løfte ambitiøse unge i byggeriets håndværksfag

Håndværkskollegiet i Horsens bliver en slags faghøjskole for 84 unge lærlinge. Model: Cubo
For nylig stak man spaden i jorden til det første af tre kollegier, som er skabt til at fremme de byggerelaterede håndværksfag. Forstanderen til det første kollegium i Horsens er ansat.

Ambitiøse unge under uddannelse inden for byggerelaterede håndværksfag har fortjent en håndsrækning. Sådan lyder ræsonnementet bag beslutningen om at bygge tre såkaldte håndværkskollegier.

Det er BRFfonden, der står bag byggeriet af de tre kollegier, som kommer til at ligge i Horsens, Herning og, som det blev annonceret for nylig, Roskilde.

I slutningen af oktober tog man første spadestik til det første af de tre kollegier. Håndværkskollegiet i Horsens bliver bygget på et tidligere DSB-areal lige ved banegården, og det bliver nabo til byens nye campusområde.

Annonce
Direktør for Fonden for Håndværkskollegier og BRFfonden Kristian May tager første spadestik sammen med medlem af den oprindelige udviklingsgruppe Ida Iver. Foto: BRFfonden

Fondens investering i faciliteter til de unge lærlinge skal hjælpe til at øge fagenes status:

”BRFfonden ønsker at medvirke til at gøre det mere prestigefyldt og attraktivt at uddanne sig i håndværksfag. Derfor er vi glade for og stolte over, at vi nu har taget det første spadestik til Håndværkskollegiet i Horsens, det første af sin art. Vi planlægger at etablere tre kollegier, som alle i kraft af deres arkitektoniske og bygningsmæssige kvaliteter og med faciliteter, der kan understøtte beboernes faglige og personlige udvikling, kan og vil bidrage til at understøtte en positiv udvikling i tilgangen til håndværksfagene,” udtaler direktøren for Fonden for Håndværkskollegier og BRFfonden, Kristian May, i en pressemeddelelse.

Håndværkskollegiet i Herning forventes at blive placeret på Svanekevej i forbindelse med byens erhvervsuddannelser, og i Roskilde skrev man denne måned under på en aftale, der placerer et håndværkskollegium i Musicon-bydelen, som blandt andet rummer Roskilde Tekniske Skole.

Højskoletankegang

Fondens investering er ikke kun i kvadratmeter til lærlingenes bolig. I sommer ansatte fonden møbelsnedker Carl Schneider som forstander på Håndværkskollegiet i Horsens. Målet er, at de unge kommer til at bo på et kollegium, der understøtter deres uddannelse og dannelse med inspiration fra højskolebevægelsen.

”Jeg håber på, at Håndværkskollegiet i Horsens får ry for at være et sted, hvor man er med til at udvikle samvittighedsfulde og dygtige håndværkere, som både har de menneskelige værdier og fagligheden i orden,” udtalte forstander Carl Schneider i en pressemeddelelse forbindelse med sin ansættelse.

Håndværkskollegierne

BRFfondens bestyrelse vedtog i 2016 en strategi med fokus på at etablere ”state of the art”-kollegier, primært rettet mod unge under uddannelse i håndværksfag tilknyttet byggeri.

Det økonomiske grundlag kommer fra en ny fond, Fonden for Håndværkskollegier, som er stiftet og økonomisk understøttet af BRFfonden.

Kollegierne skal bidrage til at tiltrække unge håndværkere til uddannelser inden for håndværksfagene og derigennem være med til at genetablere prestigen ved at lære et håndværk og videreføre den danske håndværkstradition.

Der er planlagt tre kollegier i Horsens, Herning og Roskilde.

De tre kollegier skal, ud over boliger, indeholde værksteder og andre faciliteter til at understøtte beboernes faglige udvikling og ambitioner.

Konceptet bag håndværkskollegiet er nyt i Danmark, men Carl Schneider er selv efteruddannet på en lignende værkstedsskole i Stockholm.

”Vi skal sørge for, at håndværket igen får den prestige, det fortjener. Jeg håber, jeg kan tage nogle af mine egne stærke værdier med ind i stillingen. Der er desværre ført en uddannelsespolitik i for mange år, hvor man har ment, at alle bare skal have en studentereksamen og efterfølgende en videregående uddannelse. Den tendens vil jeg gerne være med til at bryde. Vi skal have unge mennesker til at vælge en håndværksuddannelse med hjertet, fordi de føler, at det vil give dem et arbejdsliv, der skaber værdi for dem selv og for samfundet. Et arbejdsliv, de kan være stolte af,” sagde Carl Schneider.

Annonce

Synligt træ og genbrugstegl

Det er Danø Arkitektur og Cubo Arkitekter, som vandt opgaven med at tegne Håndværkskollegiet i Horsens. Der bliver plads til 84 beboere på kollegiet, og projektet vil desuden rumme værksteder og fællesarealer.

Håndværkskollegiet Horsens. Illustration: Cubo

Arkitekterne har fundet inspiration i de gamle banelegemer, som før var på grunden, da den var ejet af DSB. Derfor er det kommende kollegium tegnet med synlig trækonstruktion og stengulv samt store teglstensflader på væggene. Teglstenene kommer fra virksomheden Gamle Mursten, som renser og genanvender gamle teglsten fra nedrivninger.

Håndværkskollegiet i Horsens forventes at stå færdigt i 2023.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Ikonisk strandvejsvilla med en festlig historie solgt: - Der har været holdt nogle vilde abegilder

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Benzinbiler forbudt: Her kommer de nye parkeringspladser til elbilerne

Helsingør For abonnenter

Rift om boliger gør køberne mindre kræsne: - Pludselig larmer Kystbanen ikke så meget

Helsingør

Varsel om forhøjet vandstand mandag morgen: - Kan føre til lokale kystnære oversvømmelser

Navne

Indian er blevet redet af tre generationer og sætter fortsat tempo på morgenturene i skoven: - Han er en god ven, der puffer til mig på dårlige dage

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Erhverv For abonnenter

Klar tale fra formand for erhvervs- og industriforening: 'Dybt foruroligende' sag bør ende i fyring

Erhverv

Kommunen svarer igen efter kritik for sviner-mail: - Når fuld åbenhed ikke rækker

Helsingør

Pludselig forsvandt et fast element på Kulturhavnen: Hvad er der blevet af den store 'affaldsfisk'?

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Helsingør

Hvad giver man et fyrskib i gave: En ganske særlig 115 år gammel grøn silkegave

Erhverv For abonnenter

Søren har knoklet i over 45 år, men får nej til tidlig pension: - Det er jo ikke for sjov, at man søger det her

Helsingør

Aleyna, Anton og Martine har testet tusindvis under pandemien: - Der er både sjove og ubehagelige oplevelser

Annonce