Annonce
Nordsjælland

Trods aflysning af havnefest: Fem blev anholdt da Hornbæk festede igennem

Der blev festet igennem i Hornbæk, selv om årets Havnefest var aflyst. Foto: Lars Johannessen.
Fredag nat var det næsten udelukkende i Hornbæk at Nordsjællands Politi kom på arbejde. Der var partystemning i byen, selv om årets havnefest var blevet aflyst.
Annonce

Sommerballade: Fem blev anholdt, en  stribe bøder blev udstedt og et par spiritusbilister blev pågrebet. Det skete alt sammen i Hornbæk fredag aften og nat. Her var området omkring Det Fedtede Hjørne ved Øresundsvej og A.R. Friisvej omdannet til et skarpt hjørne hvor alt og alle tilsyneladende mødtes.

Annonce

Stemning uden havnefest

Det var i denne weekend at den traditionsrige Hornbæk Havnefest skulle finde sted. Den er aflyst på grund af corona i år, men det forhindrede ikke rigtig mange mennesker i at mødes, både på vejene tæt ved stranden og i klitterne.


Lidt over klokken 23 blev en 51-mand fra Hornbæk anholdt ved Det Fedtede Hjørne. Ikke fordi han lavede ballade, men fordi han var så beruset at politiet ikke skønnede at han kunne tage vare på sig selv.


I stedet for havnefest bød restaurationer og spisesteder på forskellige former for underholdning, der skulle slutte med midnat.

- Der var rigtig mange mennesker i gaderne, fortæller vagtchef Camilla Pregel, Nordsjællands Politi, der havde regnet ud, at fredag aften var det i Hornbæk at tingene skete. Derfor var der også patruljer i byen hele aftenen.

Trods de mange gæster blev covidreglerne overholdt af de lokale handlende, men nogle af gæsternes opførsel gav politiet arbejde.

Annonce

Alt for beruset

Den første anholdelse skete ved 22-tiden. En 19-årig mand fra Helsinge overtrådte ordensbekendtgørelsen. Hans støjende opførsel gav en tur i detentionen, hvor han fik lov til at sove rusen ud.

Han blev ikke den eneste "gæst". Lidt over klokken 23 blev en 51-mand fra Hornbæk anholdt ved Det Fedtede Hjørne. Ikke fordi han lavede ballade, men fordi han var så beruset at politiet ikke skønnede at han kunne tage vare på sig selv.

Kort før midnat var det en 18-årig mand fra Hørsholm, der overtrådte ordensbekendtgørelsen. Her nøjedes politiet dog med at udstede en bøde. Det samme fik en 15-årig dreng fra Nivå, der lidt efter midnat også genere den offentlige ro og orden.

Et kvarter senere blev en 19-årig mand fra Albertslund anholdt. Godt en halv time senere var det en 19-årig mand fra København, der blev anholdt. Dog ikke i Hornbæks strandområde, men på N.P. Jørgensensvej. Det blev til yderligere en anholdelse i de tidlige morgentimer.

Nordsjællands Politi fangede også to spiritusbilister. Den ene, en 21.årig mand fra Hvidovre, sigtet både for at have kørt i spirituspåvirket tilstand og under påvirkning af euforiserende stoffer.

Nordsjællands Politis vagtchef Camilla Pregel forventer at der bliver lige så travlt i Hornbæk i aften, hvor man også vil være massivt til stede.

Lørdag morgen var detentionen igen tom. Alle anholdte er løsladte. Men måske får de tilbudt overnatning i aften igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

En offentlig nedsmeltning

Annonce