Annonce
Sport

Trods overvældende program ser Emma Aastrand frem til VM

25-årige Emma Aastrand er en af favoritterne til at tage medaljer for Danmark. Her ses hun med sin bronzemedalje efter sin præstation i 500 meter enerkajak til det nyligt overståede OL i Tokyo. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det er usædvanligt, at der afholdes VM i kajak i et OL-år, men trods et tæt program er Emma Aastrand klar.

Når verdensmesterskaberne i kano- og kajaksprint løber af stablen i Danmark fra torsdag, er den 25-årige kajakroer Emma Aastrand Jørgensen et af de største danske navne.

Hun har vundet flere medaljer til både EM og VM - blandt andet VM-guld i 2014 - og senest kunne hun i Tokyo tilføje OL-bronzemedaljer til cv'et.

Det har dog langt fra været en almindelig sæson, som grundet corona har skabt et hektisk program. Det er usædvanligt, at der afholdes VM i et OL-år, og det kan Emma Aastrand Jørgensen mærke konsekvensen af.

Annonce

- Efter OL har der ikke været så meget mentalt overskud. Jeg kommer selvfølgelig til at gøre alt, hvad jeg kan for at levere gode resultater, men det skal også være et VM, hvor jeg kommer ud på den anden side med en god følelse i kroppen, siger hun.

Emma Aastrand Jørgensen begyndte desuden at studere efter OL, og det har haft betydning for hendes træning. Hun nævner dog, at der kan være en skjult gevinst ved at tage en pause fra træningen.

- Jeg har lige været på friluftstur med klassen, så jeg har ikke haft tid til at træne 100 procent op til VM. Men rent mentalt har det været rigtig fint at slå hovedet fra og være sammen med nogle andre mennesker.

- Det giver ny energi, for når man har præsteret så meget, som vi har gjort til OL, bliver man nærmest så mættet, at man ikke gider mere, siger hun.

På trods af omstændighederne ser både landstræner Zoltan Bako og sportschefen for Dansk Kano og Kajak Forbund, Lars Robl, den unge roer som bedste bud på en dansk medaljevinder.

Emma Aastrand Jørgensen er ikke overrasket over udmeldingen, men pointerer, at hun stadig er oppe imod et stærkt felt.

- Det er en fin udmelding, og jeg forstår godt, at de peger på mig. Jeg forventer også selv, at jeg kommer til at klare det godt, men der kommer til at være hårde konkurrenter, så det er med at være på, siger hun.

Som noget særligt i år afholdes VM på dansk grund på Bagsværd Sø, og det er noget, Emma Aastrand Jørgensen ser frem til.

- Jeg glæder mig sindssygt meget, og jeg håber, at der kommer en masse tilskuere og hepper på os, siger hun.

Emma Aastrand Jørgensen stiller op i 200- og 500 meter enerkajak til VM, som starter torsdag og slutter søndag på Bagsværd Rostadion.

/ritzau/

Annonce
Helsingør For abonnenter

Chokpris: Danmarks dyreste sommerhus ligger i Hornbæk

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Live: Elijah Just smadrer FC Helsingør i foran med to!!!

Helsingør For abonnenter

Kæmpe kloakregning på vej til lokale boligejere: - Det er ikke rimeligt

Sport

Anfører ude i topbrag: Skal giftes

Erhverv

Genstart efter en svær tid: Nu sprøjter den tidligere vaskehal sunde chokolader ud

Snekkersten

Ups - forkert adresse: Politi og redningsmandskab kørte forgæves

Helsingør For abonnenter

Koster tæt på en milliard kroner: Her skal Espergærdes veje og indkørsler graves op, så kloakvandet ikke ender i Øresund

Sport

Stadig ingen point: - Det er alt for tidligt at bekymre sig

Nordsjælland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Helsingør

Første private lejer til nyt sundhedshus er på plads: - Vi vil gerne sætte endnu en nål på landkortet i Helsingør

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Erhverv

Omstridt by-forum lukker: - Kritikken har været hård

Erhverv For abonnenter

Festen udebliver for de erhvervsdrivende til kulturnat i Hornbæk: - Vi tjener ikke på det

Kultur

Guide: Fem ting du kan opleve til kulturnat i Hornbæk og Tikøb

Annonce