Annonce
Nordsjælland

Tryghed fra en hesteryg: Du må gerne stikke Figo og Shilton en gulerod

De to politiheste, Shilton og Figo, spredte god stemning, da de sammen med Line Juul Petersen og Susanne Sommer afpatruljerede Stengade. Foto: Torben Sørensen
Susanne Sommer og hendes kollega Line Juul Petersen spredte hyggestemning da de to betjente onsdag patruljerede i Helsingørs gader.
Annonce

HELSINGØR: Susanne Sommers Figo og makkerhesten Shilton, som bærer rundt på Line Juul Petersen, har en lille pause ved Plejehjemmet Grønnehave, hvor de lige får gulerødder og sukker.

Hestene må gerne fordres. Det er en del af konceptet for Rytteriet, som de fleste nok kender som et satireprogram, der er lavet af Martin Buch og Rasmus Botoft. Men det er altså også en specialafdeling  i Rigspolitiet, der genopstod i 2018, efter at den sidste politihest havde forladt tjenesten i 2012.


Vi vil gerne møde borgerne i øjenhøjde.

Susanne Sommer, betjent i Rytteriet


Målet med Rytteriet er at skabe tryghed, og det er hestene rigtigt gode til.

Line Juul Petersen og Susanne Sommer er en del af det beredne politi, der torsdag besøgte Helsingør. Foto: Torben Sørensen

- Vi vil gerne møde borgerne i øjenhøjde, siger Susanne Sommer.

Selv om meningen er god nok, skal man nu være ret høj for at det kan lade sig gøre, for hun sidder på ryggen af politihesten Figo, men det lader alligevel til at virke.

Hestene er helt automatisk med til skabe en rolig og afslappet atmosfære.

Annonce

Trænes hos Garderhusarerne

Der er normalt mellem tre og fem ridende patruljer på arbejde hver dag afhængig af, hvor mange ridende betjente der er til rådighed.

Politihestene giver Stengade en helt anden profil, end man er vant til. Foto: Torben Sørensen

Susanne Sommer var en dem, der søgte ind til Rytteriet da muligheden bød sig, og efter fire ugers træning hos Gardehusarerne samt en dressur- og springprøve og en skriftlig eksamen, var hun klar til at blive en del af det beredne politi.

Annonce

Figo og Shilton vender tilbage

Det er meningen, at man vil have 20 politiheste og lige nu har man 15, fortæller Susanne Sommer, der selv rider på en Oldenborger, mens Shilton er en Dansk Varmblod.

Politihestene kommer vidt omkring, og torsdagen gik turen altså til Helsingør.

Det forventes at Figo og Shilton eller nogle af de andre heste vender tilbage senere på sommeren, så man kan godt finde gulerødder og sukkerknalder frem.

Man kan i øvrigt også følge med i Figo, Shilton og de andre hestes færden på Facebooksiden "Politihestens Venner".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Helsingør

Taktikken, der forhindrede katastrofe: - Vi skulle for alt i verden forhindre, at branden spredte sig til andre gamle huse

Annonce