Annonce
Helsingør

Tryghed, stillesidning og frikvartersprøver: Sådan bliver Rosa og vennerne skoleklar

Der bliver arbejdet hårdt og koncentreret med tegningen til mor og far i Tikøb Familiehus hos før-SFO-gruppen.  Foto: Claus KJærsgaard
Allerede i før-SFOen begynder de kommende elever i Tikøb Skole at forberede sig på den verden, der venter dem efter sommerferien. Kravene om at være skoleparat er steget gennem årene, konstaterer såvel en pædag som forældreren, der er ved at sende sit fjerde barn i skole.

Syv minutter er det magiske tidspunkt, fortæller pædagog Benedikte Jørgensen.

- Det er så længe, at man kan forvente at børn kan koncentrere sig i den alder fortæller hun. Og det er grunden til at hun som pædagog i Tikøb Familiehus netop træner i de ældste børn i at kunne sidde stille og fokusere i hvert fald så lang tid af gangen.

Stigende krav

Det er kun en af mange ting, der gøres for at forberede eleverne til tilværelsen i 0-klasse i skolen.

Selv om 0-klasse "kun" er en børnehaveklasse, så kan såvel Benedikte Jørgensen som Tina Salgaard Olesen, der er mor til Rosa, der skal starte i Tikøb Skole efter sommerferien, fortælle at kravene til børnenes skoleparathed er steget i den tid de har beskæftiget sig med området.

Benedikte Jørgensen har arbejdet i Tikøb Familiehus siden 2004. Her har hun i flere omgange mødt Tina Salgaard Olesen som forældre. Efter at først Emma og senere Magnus og Malthe har startet i familiehuset og er fortsat i Tikøb Skole er det nu Tinas yngste, Rosa, der står på spring til skolestarten.

Annonce

Skal kunne mere selv

Og de er begge enige om at forventningerne til børnene er helt anderledes end de var, da det var nu 21-årige Emma, der skulle gøres skoleparat.

- Først og fremmest skal børnene kunne meget mere selv, fortæller Benedikte Jørgensen, der derfor arbejder meget med den del hos de ældste børn. En vigtig detalje er for eksempel, hvor længe børnene er om at klæde om, når der er frikvarter og de skal slippes løs i skolegården.

Især om vinteren kan der godt gå lang tid med at få flyvedragten og det andet tøj på, og så bliver der jo mindre tid at lege i. Og så kommer man måske til at bruge lidt længere tid, hvis man pjattehygger lidt imens.


De skal ikke kunne alfabetet, men de skal kunne kende forskel på tal og bogstaver

Benedikte Jørgensen, pædagog Tikøb Familiehus


Det forsøger Benedikte Jørgensen at gøre tydeligt, når hun sammen med børnene har frikvartersprøve.

- Nu er det frikvarter, siger Benedikte Jørgensen og starter stopuret. Bagefter taler hun stille og roligt med børnene om, hvor lang tid, det egentlig tog at få tøjet af og på. Og især om, hvor lidt tid, der blev tilbage at lege i. På den måde bliver børnene mere opmærksomme på at koncentrere sig om af- og påklædningen, uden for mange af de svinkeærinder, som koster legetid.

Annonce

Små tests

Der bliver også fokuseret på det faglige, selv om børnene i børnehuset ikke skal kunne så meget endnu.

- De skal ikke kunne alfabetet, men de skal kunne kende forskel på tal og bogstaver, fortæller Benedikte Jørgensen. Så eleverne lærer mere om de enkelte bogstavers udseende end om selve alfabetet, selv om de får lov til at øve sig lidt og for eksempel skrive "til mor og far" på den konvolut, hvor deres tegning til forældrene lægges i.

Alligevel giver hun også børnene små tests, men det handler mest om tryghed.

- Jeg ved, at de allerede i første klasse begynder at få tests, så det forbereder jeg dem på,  siger  Benedikte Jørgensen. Det er dog ikke så meget konkrete prøver, som selve testsituationen, som børnene gøres bekendte med. Så det ikke komme til at virke skræmmende, fortæller hun.

For når alt kommer til alt, så er det ikke den faglige kunnen, kunsten at sidestille eller hvor god man er til at klæde sig af og på, der er det vigtigte. Det er nemlig stadig at gøre overgangen så tryg som mulig.

- Selv om de har lært skolen at kende, inden de begynder, så er det stadig noget helt andet at gå der. Det er en meget stor verden de går ind i, slår hun fast.

Det er også trygheden, der er grunden til at Benedikte Jørgensen følger med børnehavebørnene i skole. De første ti uger af indskolingen er hun med, men i en rolle, hvor hun gradvist slipper børnene mere og mere og hvor børnehaveklasselæreren overtager hendes rolle.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Det ny Hestemøllestræde: Så kan regnen bare komme

Helsingør For abonnenter

Folk står i kø for at købe luksus-lejligheder med Kronborg-udsigt: Klar til byggeri på omstridt grund

Annonce