Helsingør: To unge mænd på 16 og 17 år, begge fra Rødovre, fik tirsdag eftermiddag frarøvet nogle dagligvarer, som de kort forinden havde købt.
Det skriver Nordsjællands Politi i sin døgnrapport.
Røveriet skete i Lokaltoget på Helsingør Station, hvor fire unge mænd passede de to op, truede dem og efterfølgende stjal deres indkøbsposer. På baggrund af oplysninger i sagen, har Nordsjællands Politi en formodning om, hvem gerningspersonerne er.