Annonce
Alarm 112

Udspekulerede tricktyve huserer i frisørsaloner: - Pludselig stoppede musikken - så vidste jeg, der var noget galt

Salonindehaver Susanne Birk, Birk Hair Design i Hornbæk, kalder tricktyves oprtæden for "flabet". Foto: Lars Johannessen
Politiet leder efter to mænd, som har stjålet mobiltelefoner i flere lokale forretninger ved hjælp af afledningsmanøvrer blandt andet i Birk Hair Design i Hornbæk.
Annonce

HELSINGØR OG OMEGN:  Ifølge de tre anmeldelser, Nordsjællands Politi foreløbig ligger inde med, så har to stadig ikke identificerede mænd brugt snedige afledningsmanøvrer til at stjæle i to caféer en og i en frisørsalon i Helsingør og i Hornbæk. Det skulle være sket i den forløbne weekend.

Tyverierne er gået ud over Café Korn på Kampergade i Helsingør, Salon Royal Cut på Stubbedamsvej i Helsingør og Salon Birk Hair Design på Ndr. Strandvej  i Hornbæk.


Jeg vender mig om for at se på dem og da jeg vender mig om, siger han, at det var ansigtscreme, han var ude efter. Så henvender jeg ham til Matas i Hornbæk. Så går han. Men fordi han har stået så tæt på, har han kunnet se min mobiltelefon, som lå bag en børstestander i spejlet bagved

Susanne Birk, indehaver af Birk Hair Design


Ifølge anmelderne er det to østeuropæiske eller mellemøstlige mænd, der står bag tyverierne - enten hver for sig eller i fællesskab.

Annonce

Afsløret af spejlet

I Birk Hair Design kom den engelsktalende gerningsmand fredag klokken 11.40 ind og holdt et stykke papir op for indehaveren Susanne Birk.

- Det virkede som om, han ville bestille tid. Der stod et eller andet uforståeligt på papiret, men han pegede på hylden bag mig, hvor der står nogle hårprodukter. Jeg vender mig om for at se på dem og da jeg vender mig om, siger han, at det var ansigtscreme, han var ude efter. Så henvender jeg ham til Matas i Hornbæk. Så går han. Men fordi han har stået så tæt på, har han kunnet se min mobiltelefon, som lå bag en børstestander i spejlet bagved, fortæller salonindehaveren.

Det var først da musikken holdt op med at spille i salonen, det gik op for Susanne Birk, at hendes mobiltelefon, som sendte musikken til højttalerne, nu var uden for rækkevidde.

Annonce

Skaldet og arret

- Det er simpelthen så flabet, siger Susanne Birk, som ikke har set sin mobil siden. Alle dens funktioner er blevet låst i mellemtiden, men desværre lå hendes kørekort i mobiletuiet.

Hun har beskrevet den mistænkte som østeuropæisk af udseende, 20 til 25 år, 170 centimeter høj, almindelig af bygning, brun i huden, skaldet med blå kasket, ubarberet og med en arret hud. Han havde en hvid T-shirt på, en blå cardigan, blå cowboybukser og sneakers.

Indehaverne af Café Korn ved Axeltorv i Helsingør har fortalt, at de kort før også havde haft besøg af et par tricktyve. En ansat talte med den ene af de to efterlyste, mens den anden gik rundt i serveringslokalet.

Annonce

Videooptagelser

Men da mændene forlod stedet, manglede der en mobiltelefon. Signalementerne går på en mand, mellemøstlig af udseende, 30 til 35 år, 170 centimeter høj, brun i huden, sort, kort hår, almindelig af bygning iført sort læderjakke, mørkeblå jeans og en sort trøje.

Den anden svarede i tøjet til manden, der var på spil i Birk Hair Design. Begge mænd var iført mundbind, som dog ikke i sig selv burde vække opsigt i disse dage.

Politiet skal nu til at gennemse optagelser fra de berørte steders videokameraer for at komme gerningsmændene nærmere. De har ikke kun været på spil i Helsingør kommune. Politiet har også anmeldelser om lignende tricktyverier andre steder i kredsen foruden København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Annonce