Annonce
Debat

Ugens kandidat: For at gøre en forskel

Christian Holm Donatzky, Radikale Venstre.Foto: ThinkAlike.dk

Partiernes kandidater er blevet bedt om at skrive en personlig klumme, der ikke handler for meget om politik. Så her kommer lidt om min person: 48 år, gift, to børn, cykler og ror kajak, hører britisk musik, læser nordisk litteratur og ser italienske film. Er gladest når jeg er sammen med familie og venner, er til koncerter og dyrker motion. Men jeg synes også, at det er givende at være involveret i politik.

Jeg er i politik for at give mit bidrag til at forbedre samfundet - ikke for at fortælle om min person. Jeg ved godt, at mange politikere gladeligt inviterer medier indenfor i deres hjem. Men det er ikke min familie, der har valgt at engagere sig i politik – det er mig – og vælgerne skal ikke stemme på mig eller Radikale, fordi jeg har et pænt hjem, søde børn (det har jeg!) eller hvor jeg bor, men fordi de er enige i den politiske retning, jeg og Radikale Venstre sætter. Vi skal være politikere for hele kommunen – ikke kun for dem, vi kender, eller det område vi bor i.

De fleste har nok bemærket, at de fleste politikere er begyndt at tage selfies og lægge op på Facebook. De undskylder det alle med Facebooks algoritmer, men jeg vil hellere vide, hvad de vil udover at se deres ansigt fra alle mulige forskellige vinkler. Jeg er der ikke selv endnu, men jeg vil ikke afvise (og derfor heller ikke fordømme) det, for det gælder jo om at blive valgt.

Annonce


... faktisk vil jeg appellere til, at flere melder sig ind i de politiske partier – uanset hvilket parti, I har mest sympati for. Partierne trænger til et skud af den energi, der er i civilsamfundet men har også noget ekstra at tilbyde, da partierne har blik på hele samfundet – ikke kun på enkeltsager.

Christian Holm Donatzky


Jeg håber bare, at vi bliver valgt på vores politiske holdninger. Årsagen til at jeg begyndte at engagere mig i politik, er helt grundlæggende fordi vi ikke har et perfekt samfund, og jeg vil gerne arbejde for at gøre det bedre. De helt store udfordringer, samfundet står over for i disse år, er først og fremmest klima- og naturkrisen, det faktum at børns forældre stadig i høj grad er bestemmende for deres fremtid (den sociale arv) på trods af vores lige samfund, den øgede polarisering i det danske samfund, et demografisk (aldersfordelingen af befolkningen) pres og et pres på den individuelle frihed.

Jeg valgte at engagere mig i Radikale Venstre, fordi vi ikke ser lighed og frihed som hinandens modsætninger men hinandens forudsætninger. Der er kun reel frihed, hvis der er lige muligheder, og lighed er kun noget værd, hvis der er individuel frihed – og fordi vi er et parti, der laver politik for fremtiden i stedet for at håbe på, at de gode gamle dage vender tilbage, for alt var bestemt ikke bedre dengang.

Men faktisk vil jeg appellere til, at flere melder sig ind i de politiske partier – uanset hvilket parti, I har mest sympati for. Partierne trænger til et skud af den energi, der er i civilsamfundet, men har også noget ekstra at tilbyde, da partierne har blik på hele samfundet – ikke kun på enkeltsager.

Byrådskandidaternes klumme

Hver lørdag fra den 5. juni frem til den 26. oktober vil Helsingør Dagblad bringe en klumme fra en kandidat til byrådsvalget i november. Hvert parti får muligheden for at skrive en klumme to gange. Rækkefølgen er fundet ved en lodtrækning, og partierne har selv valgt, hvem der skal repræsentere dem i klummerne.

Denne uges skribent er kandidat Christian Holm Donatzky fra Radikale Venstre.

Annonce
Espergærde For abonnenter

Efter voldsomt overfald på elev i Espergærde: Sådan vil skolen håndtere sagen

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Medaljer til to stærke kvinder: Birgit og Lillian fik flot hæder

Espergærde For abonnenter

Espergensere vil undgå kloak-bøvl: - Bør ikke være den enkelte borger, der skal stå for det

Helsingør

Nu er politiet inddraget i sag om vold på Tibberupskolen

Navne For abonnenter

Lægerne kunne ikke stille noget op: Ole brugte den sidste tid på at skrive "dagbog" om sit liv til børnebørnene

Helsingør

Så du den også? - Mystisk 'kampvogn' spottet ved lokal skole

Espergærde For abonnenter

Bilister holder på cykelstien og parkerer ulovligt i sidegader: Nu kommer skole med opråb til forældre

Danmark

Debat: Giv en hånd til unge, som lærer med hænderne

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Navne For abonnenter

De fleste har dette mirakel i køkkenet: Far og datter har brugt et år ved komfuret

Debat For abonnenter

Ulovlig moske: Muslimer svigter ved ikke at deltage i samtalen

Navne

Præsten er for længst steget ned fra piedestalen: - Det vigtigste er at være vedkommende for de unge

Annonce