Annonce
Debat

Ugens kandidat: Fodbold fik mig og mine venner væk fra gaden

Helene Liliendahl Brydensholt. Privatfoto

Mit navn er Helene. Jeg er 34 år og er vokset op i Greve, syd for København. Jeg plejer at sige, at Greve er det sidste stop på Vestegnen.

Greve var en god by at være barn i - særligt for mig, der boede i et rækkehuskvarter med legeplads foran havelågen, masser af jævnaldrende venner i nærheden, samt trygge cykelstier der førte mig til skole og klassekammerater - uden at jeg overhovedet skulle krydse en vej.

Helt anderledes var det at være ung i Greve. Byen er lavet til børnefamilier og seniorer, mens der er meget lidt at foretage sig, når man er ung. På den måde minder Greve meget om Helsingør, hvor de unge heller ikke har mange ungdomstilbud, de kan opsøge, når aftensmaden er indtaget, og de vil ud at være sammen med vennerne.

Annonce

For mig og mine venner betød manglen på ungdomstilbud, at vi begyndte at kede os om aftenen. Og når unge mennesker keder sig, ja, så hænder det, at de begynder at lave ballade. Småkriminalitet, euforiserende stoffer og samvær med ”det dårlige selskab” optog den plads, hvor trommespil, ridning, teater o.a. kunne have været. Men så skete der noget ganske livsomvæltende for mig og en flok veninder i 8. klasse: Vi begyndte at gå til fodbold.

Når vi taler om idræt og sport, kommer det hurtigt til at handle om eliten. Men vi skal huske at værdsætte det helt almindelige foreningsliv, for det er noget af det bedste, Danmark har at byde på og bør betragtes som en bæredygtig samfundsinvestering.

Helene Liliendahl Brydensholt

I sporten fandt vi sammenhold, fællesskab og noget at gå op i. Vi trænede to gange om ugen, og det glædede vi os til. Vi lærte også, at hvis man drak for meget en fredag, og ikke mødte op til kamp om lørdagen, ja så gik det ud over alle de andre på holdet. Var man stor nok til at gå til fest, var man også stor nok til at møde op – også med tømmermænd. Fodbolden fik os væk fra gaden og alle de dumme ting, vi kunne finde på at lave, fordi vi kedede os. Samtidigt blev fodbolden en vigtig og dannende del af vores liv.

Nu er jeg voksen - og mor. Fodbold spiller stadigvæk en stor rolle i mit liv, og den har været med til at give mig en god start i Helsingør, hvor jeg ikke på forhånd kendte andre end et par familiemedlemmer. Jeg går til fitnessfodbold, hvor jeg har mødt nogle fantastiske kvinder og derigennem fået mig et netværk. Jeg har selvfølgelig også fået et netværk gennem min politiske aktivitet, men det helt unikke som et sportshold kan, er, at det bringer mange forskellige mennesker sammen på tværs af holdninger. På mit hold har vi både folkeskolelærere, en vicevært, en softwareudvikler, en laborant, en kasseassistent, en pædagog, en sygeplejerske m.fl. Selv er jeg antropolog og arbejder i modebranchen.

Idrætten og foreningslivet yder en stor indsats for vores børn, unge, voksne og seniorer. Meningsfulde og forpligtende fællesskaber er med til at socialisere os, forebygger ensomhed, og øger den fysiske og mentale sundhed. Når vi taler om idræt og sport, kommer det hurtigt til at handle om eliten. Men vi skal huske at værdsætte det helt almindelige foreningsliv, for det er noget af det bedste, Danmark har at byde på og bør betragtes som en bæredygtig samfundsinvestering.

Tak for ordet og tak til alle ildsjælene, der får foreningslivet i Helsingør Kommune til at køre rundt!

Byrådskandidaternes klumme

Hver lørdag fra den 5. juni frem til den 16. oktober vil Helsingør Dagblad bringe en klumme fra en kandidat til byrådsvalget i november. Hvert parti får muligheden for at skrive en klumme to gange. Rækkefølgen er fundet ved en lodtrækning, og partierne har selv valgt, hvem der skal repræsentere dem i klummerne.

Denne lørdag er klummen skrevet af Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Lykkelig Benedikte Kiær: - Jeg er meget glad og meget stolt

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce

Seneste podcasts

Annonce
Annonce
Helsingør For abonnenter

Til grin i kold corona-kø: Derfor afviste testcenter de ventende

Helsingør For abonnenter

76-årige Svend med sklerose føler sig svigtet af hjemmeplejen: - De bryder i gråd i mit hjem

Sport

Bliver i bunden efter nederlag: - Vi har ikke tid til at ærgre os

Sport For abonnenter

Analyse: Derfor er FC Helsingør julemestre i 1. division

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Helsingør For abonnenter

Beboere i omstridt nabolag ånder lettet op efter fjernet ghettostempel: 'Vores rygte har taget skade'

Debat

Debat: Et surt opstød

Sport

Se her, Helsingør: Det betaler Fredericia for et lynbygget Superliga-stadion

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Helsingør

Alle gode gange tre for Kiær: Konservativ borgmester fik kæden om halsen igen

Helsingør For abonnenter

Hus på Strandvejen solgt for syv millioner kroner: Her er ugens bolighandler i Helsingør

Helsingør

Maria Montell skældte ud på vaccinemodstandere: Så fik hun over 2000 kommentarer

Annonce