Annonce
Debat

Ugens kandidat: #Detgodeliv – også når man er lokalpolitiker

Bente Borg Donkin Foto: Chris Donkin

Da jeg i sin tid besluttede at stille op til byrådet, spurgte manden min, hvor meget arbejde og mødevirksomhed jeg så forventede at deltage i? Århh, nogle timer om måneden, var mit svar. Intet kunne være mere forkert. Jeg beklager. Når man som udenforstående kigger på byrådets fælleskalender, ser det jo meget tilforladeligt ud.

Jeg var så heldig at være blandt de 25, der fik en plads i byrådssalen i 2009, og virkeligheden viste sig hurtigt at være en anden. For det at få et tillidshverv stillet til rådighed forpligter, og politisk arbejde koster personligt og tager tid fra andre opgaver på hjemmefronten og i livet. Uden familiens opbakning og tålmodighed vil det ikke kunne lade sig gøre. Der skal jo stadig købes ind og laves mad, alt imens skvalderkålen og ukrudtet vokser om kap med vasketøjsbunken. Og det er måske forklaringen på, at der ikke er flere yngre politikere med mindre børn, der sidder på de 25 stole i byrådet.

Det er et stort ansvar at træffe beslutninger på vegne af vælgerne. Opgaven kan føles tyngende, især når man må træffe beslutninger, som prioriterer det fælles bedste på bekostning af det enkelte individ. Og man skal regne med at få reaktioner. Helt legitimt, hvad enten det er udsigten fra en terrasse, der forsvinder, en arbejdsplads der nedprioriteres, eller et fagligt område der ændres. Beslutningerne i byrådssalen - både de gode og de knap så populære - påvirker din nabo, din arbejdskollega eller måske dine venner.

Annonce

Men glæden ved at være lokalpolitiker opleves måske netop ved, at det er dit eget lokalområde, der påvirkes. Du lever selv midt i beslutningerne, og taler direkte med de borgere der berøres. Du har mulighed for at få indflydelse, og du kan påvirke udviklingen af din by og sætte demokratiske processer i gang, så andre kan få deres stemme hørt.

”Hvordan kan du holde til at blive så skældt så meget ud af dine politiske modstandere?” bliver jeg tit spurgt om.


Så mit råd til dig, som kommende byrådspolitiker er at holde fast i dig selv. Stå ved dine egne særkender og forsøg ikke at efterligne andres stil.

Bente Borg Donkin


Nu er det sjældent, jeg oplever debatterne som skældud samtaler. Men det sker, og særligt på byrådsmøderne, hvor offentligheden har adgang. Vi kan alle sammen i pressede situationer fremstå lidt for skråsikre og ”komme til” at nedgøre andre med elegante formuleringer, fremfor at ulejlige os med at forsøge at forstå deres synspunkter. Men som helhed oplever jeg heldigvis en overvægt af politikere, der er fortalere for nuancer og tør vise usikkerhed og tvivl. Og det på tværs af partierne. Og hvis man som politiker griber til den kedelige debatform for at få sin mening igennem, mister man hurtigt andres tillid og fremstår i mine øjne svag.

Vi ved godt inderst inde, at de fleste sager indeholder flere nuancer og er mere komplekse end de umiddelbart fremstår. I lokalpolitik viser det sig ofte, at de store og forkromede ideologiske forskelle kan spænde ben for fornuften. De bedste demokratiske beslutninger bliver taget, når vi tør stå ved vores forskellighed – både som partier og som enkeltpersoner.

Så mit råd til dig, som kommende byrådspolitiker er at holde fast i dig selv. Stå ved dine egne særkender og forsøg ikke at efterligne andres stil. Det bedste du kan bidrage med, er din undren, tvivl og umiddelbare holdning til det emne, der drøftes.

Jeg ville i hvert fald ikke have undværet min tid brugt i lokalpolitik, og selvom min have ikke bare er ”vild med vilje”, og der fortsat er mange møder i kalenderen, så stiller jeg op til endnu en periode.

Byrådskandidaternes klumme

Hver lørdag fra den 5. juni frem til den 26. oktober vil Helsingør Dagblad bringe en klumme fra en kandidat til byrådsvalget i november. Hvert parti får muligheden for at skrive en klumme to gange. Rækkefølgen er fundet ved en lodtrækning, og partierne har selv valgt, hvem der skal repræsentere dem i klummerne.

Denne uges skribent er Bente Borg Donkin fra Socialistisk Folkeparti.

Annonce
Helsingør

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Navne For abonnenter

Vognmand fra Saunte med interesse for mennesker, mursten og musik: Anders har taget sit sidste billede

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Udrykning i Helsingør: Mindst 20 personer i masseslagsmål

Helsingør For abonnenter

Fritidshus steg 2,6 millioner på et år

Helsingør

Klimaforskere varmede op til topmøde: Vandstanden i Helsingør stiger, hvis isen begynder at smelte på Arktis

Erhverv

Helsingør-virksomhed er med i forreste række på klimatopmøde: - Vi vil gerne sætte tanker i gang hos verdens statsoverhoveder

Helsingør

Jette, Mette og Ann-Britt i fælles opråb: -Vi har simpelthen ikke tid nok til de ældre

Erhverv For abonnenter

Allan giver sit livsværk videre: - Det bliver ligesom at få min anden ungdom

Debat For abonnenter

Kommentar: Gæstfrihedens svære kunst

Helsingør

Bergs Bureau: Fredet mur i frit forfald - hvorfor griber de ansvarlige ikke ind?

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Helsingør

Ældreplejen har massiv mangel på medarbejdere: Sådan vil politikerne forbedre forholdene

Helsingør For abonnenter

Fremmed kvinde fødte tre børn i Amandas hus: Nu skaber hun nyt liv i den gamle fødeklinik

Alarm 112

55-årig kvinde er dræbt af knivstik i Tisvildeleje

Annonce