Annonce
Espergærde

Ung talentfuld musiker: Lever af at lave musik og mad

Frederik Cornelius skriver og udgiver selv sin musik og har mange spillejobs . Her et foto fra Espergærde Centret. Foto: Lars Johannessen.
Annonce

ESPERGÆRDE: Den 19-årige sangskriver og musiker Frederik Cornelius optrådte fredag eftermiddag i Espergærde Centret, hvor han spillede flere af sine numre. Frederik Cornlius har, siden han sprang ud som musiker for et par år siden, haft succes med flere af sine sange på asiatiske hitlister og er i gang med at gøre sig bemærket på den engelske og danske scene.

- Det med at være musiker og sangskriver ramte mig lige pludseligt. Jeg er oplært i forskellige musikinstrumenter, fortæller han.

Frederik Cornelius vandt i 2019 titlen som "Nevcomer" i Copenhagen Songwriters Festival og har sit eget tv-show på tvkanalen DK4. Han er også involveret i lave lokalradio i Helsingør for radiokanalen Radio H, der blev etableret i foråret. Når han ikke laver musik og radio hjælper han til i køkkenet i det italienske spisested Martinellis Italian Deli ved Axeltorv i Helsingør.

- Jeg bor godt nok i Gilleleje, men det er i Helsingør, jeg tilbringer det meste af min tid og har rigtig mange spillejob. Jeg er så heldig, at jeg godt kan leve af min musik. Jeg udgiver den selv, fortæller Frederik Cornelius.

Han er udgivelsesaktuel med nummeret "Some old Someone", som udkommer den 31. juli. Frederik Cornelius ' har også  udgivet albummet  "Light and Loose ′′.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

En offentlig nedsmeltning

Annonce