Helsingør: Onsdag aften klokken 19:00 indløb der flere anmeldelser fra området omkring Gurrevej, hvor anmeldelserne gik på en gruppe unge mennesker, der kastede med sne og is - blandt andet på nogle boligers vinduer.
Politiet kørte til stedet, hvor de mødte en 13-årig dreng, som fik læst og påskrevet af patruljen, når det kommer til god opførsel.
Klokken 20:22 var den gal igen, denne gang var en gruppe unge mennesker samlet i en cykelkælder under Horsedammen, og deres opførsel skabte utryghed. Politiet kørte derud, men ved ankomsten var de unge mennesker forsvundet.