Annonce
Helsingør

Utilfredse naboer til omstridt projekt: - Der bliver jo bygget alligevel en dag

Det er ved U/Nord-uddannelsescentret, at der ifølge planen skal bygges boliger i op til tre etager. Foto: Lars Johannessen
Danmarks Naturfredningsforening jubler over ny politisk udvikling

HELSINGØR: Kritikken fra omkringboende af et planlagt byggeri af hundredvis af boliger ved Rasmus Knudsens Vej stopper ikke, selv om en stor del af det pågældende projekt nu sandsynligvis bliver skrottet – nemlig over 100 boliger på et grønt område ud mod Esrumvej.

Arealet har været udlagt til boliger siden 1989. Og Jens Ole Kirkegaard, formand for den lokale grundejerforening og talsmand for beboere i området, er overbevist, at området, som i dag bruges til græssende kreaturer, vil blive bebygget inden længe under alle omstændigheder.

- Der bliver jo bygget alligevel en dag. Så hvis de tager den her beslutning i dag, så vil den helt sikkert blive omgjort om tre-fire år, konstaterer Kirkegaard.

Annonce

Kan godt bygge

Borgmester Benedikte Kiærs De Konservative overvejer for øjeblikket Rasmus Knudsens Vej-byggeriets fremtid. Men Kiær konstaterer, at der sagtens kan bygges senere på stedet, selv om dele af det nuværende projekt måske bliver lagt på is.

- Det, der tales om nu, er ikke en fredning af området. For det er et areal, der ligger inden for, hvor man har sagt, at der kan bygges i kommunen, pointerer hun.


Det, der tales om nu, er ikke en fredning af området

Benedikte Kiær, De Konservative


Annonce

Hænger ikke sammen

Jens Ole Kirkegaard opfordrer politikerne til at revurdere forslaget om at trække det grønne areal mod Esrumvej ud af det samlede projekt, som også inkluderer byggeri af boliger i op til tre etager ved U/Nord-uddannelsescentret og Kronborg Kollegiet længere oppe ad Rasmus Knudsens Vej.

- Partierne bør kappe etager af byggeriet ved U/Nord og bygge ved Esrumvej alligevel. Så kan vi få en tæt, lav og lækker bebyggelse over det hele. Det hænger ikke sammen, at de bygger højere ved U/Nord og slet ikke på den anden del, for så der bliver åben mark det ene sted og højt byggeri det andet sted, siger Jens Ole Kirkegaard.

Annonce

Fantastisk grønt kig

Danmarks Naturfredningsforening er til gengæld begejstret over udsigten til, at der måske ikke bliver bygget på den grønne del af Rasmus Knudsens Vej-arealet.

- Politikerne skal bevare de grønne arealer på det sted. For der ligger jo andre områder her ved den grønne vestkilen langs Esrumvej, hvor man kan få et fantastisk grønt kig, siger Helle Øelund, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Helsingør.

Helle Øelund, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Helsingør: "Der ligger jo andre områder her ved den grønne vestkilen langs Esrumvej, hvor man kan få et fantastisk grønt kig!" Foto: Torben Sørensen.

På et byrådsmøde på mandag vil det blive afgjort, om det grønne areal bliver bebygget eller ej.

Annonce
Helsingør For abonnenter

Hård kamp om elsket strand: Udskældt havneudvidelse rykker tættere på

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Helsingør

Undersøger fordele ved metrodrift på Kystbanen: 'Flere afgange og forbedret punktlighed'

Navne For abonnenter

Ida har pakket 672 gaver ind til børn på Helsingørs krisecentre: -Det er dejligt at glæde andre

Helsingør

Advarsel til trafikanter: Pas på sne- og isglatte veje

Sport

Hjalte Froholdt spiller i NFL, men det er ikke gået som forventet: - Det handler bare om at klø på

For abonnenter

Stakkels børnefamilier: Der er grotesk meget jule-tv, men her er de tre vigtigste

Helsingør

Vildt uheld: Bil endte med hjulene i vejret - mand sad fast derinde

Helsingør

Handelsforeningen vil træffe historisk beslutning efter en helt håbløs julesøndag: - Hvor er alle folk henne?

TV 2-direktør efter dokumentar: Ledelsen har svigtet

Helsingør

Nye coronatal: Smitten eksploderer i lokalt område

Erhverv For abonnenter

Efter forsinkelser og knas med Kina: Nu åbner Bettina butik og satser på international succes

Erhverv For abonnenter

'Pisseirriterende' situation udfordrer Jens' butik: Alligevel ser han lys for enden af tunellen

Annonce